AL Lommepenge

AL Lommepenge

AL Lommepenge er en gratis app, der gør det sjovt for børn mellem 7 og 14 år at lære om værdien af penge – og nemt for forældre at give lommepenge.

Som barn kan du løse opgaver i hjemmet for dine forældre eller optjene faste ugentlige eller månedlige lommepenge. Via appen kan du hele tiden følge med i, hvor mange penge du har optjent, og du kan også betale med dine optjente lommepenge via appen i mere end 25.000 butikker i Danmark. Det kræver blot, at dine forældres Visa/dankort fra Arbejdernes Landsbank er tilknyttet den.

Som forælder får du et simpelt værktøj til at administrere dit barns lommepenge. Du kan overføre lommepengene med et fast interval eller løbende oprette små opgaver og huslige pligter, som dit barn kan løse for at tjene pengene.

Ud over at fungere som et praktisk værktøj til at administrere lommepenge, er appen også en god anledning til at tale med dit barn om penge og betydningen af at spare op. Samtidig kan den være med til at give dit barn en større forståelse for digitale penge.

AL Lommepenge er gratis at bruge for hele familien, og du behøver ikke at være kunde i Arbejdernes Landsbank for at bruge den.

Du kan downloade appen i App Store eller Google Play

Har du spørgsmål eller kommentarer, kan du altid skrive til al@lommepengeapp.dk.