AL-Børneopsparing

AL-Børneopsparing

Med en børneopsparing har du mulighed for at give dit barn, barnebarn eller oldebarn en god økonomisk start på voksenlivet. Det kan være en hjælp til kørekort, indskud til en ny bolig, møbler eller et lignende behov, der kan opstå, når barnet skal flytte hjemmefra.

I 2018 blev loftet over indbetalinger på børneopsparing fordoblet for første gang i 30 år - og beløbet sat op fra 3.000 kr. til 6.000 kr. om året. Skal du nå at benytte muligheden for at indsætte lidt ekstra på børnenes opsparinger inden årsskiftet? Så husk, at deadline for sidste indbetaling via en filial er 28. december inden kl. 16. Overfører du via netbank, er deadline:

  • Torsdag 27. december 2018 kl. 21 (for overførsler til og fra andre banker)
  • Fredag 28. december 2018 kl. 21 (for overførsler mellem konti i Arbejdernes Landsbank).

Med en børneopsparing i Arbejdernes Landsbank får du mulighed for at

  • få en rente, der er skatte- og afgiftsfri - også når opsparingen udbetales.
  • spare op til 6.000 kroner op om året - maks. 72.000 kr. i alt. 
  • få udbetalt opsparingen efter 7 år, dog tidligst når barnet er fyldt 14 år.

Hvem kan oprette en børneopsparing?

En børneopsparing kan oprettes af forældre, bedste- og oldeforældre. Pengene skal være hævet ved udgangen af det kalenderår, den unge fylder 21 år. Vi aftaler de nærmere forhold, når kontoen oprettes.

Ønsker du at oprette en børneopsparing, er du velkommen til at kontakte os på telefon 38 48 48 48. Du kan naturligvis også skrive til din rådgiver via din netbank. Husk at medbringe legitimation på både dig selv og dit barn.

Investering af børneopsparingen

Som alternativ til kontant indestående kan du overveje at investere pengene i aktier og obligationer via bankens puljeordninger. Kontakt din rådgiver for at høre mere om dine muligheder.

  • Årlig indbetaling maks. 6.000 kr.
  • Maksimalt indsætte 72.000 kr. på kontoen.
  • Renter er skatte- og afgiftsfrie - også ved udbetaling.
  • Kontoen skal være oprettet inden udgangen af det kalenderår, barnet fylder 14 år.
  • Pengene er bundet i mindst 7 år.
  • Pengene kan tidligst frigives, når barnet fylder 14 år og senest det kalenderår, hvor barnet fylder 21 år.
  • Der kan oprettes én konto pr. barn.