FC Nordsjælland

FC Nordsjælland

Top Partner i FC Nordsjælland

Arbejdernes Landsbank har været Top Partner for Superliga-klubben FC Nordsjælland siden juli 2011. Som Top Partner er vi en aktiv del af det arbejde, som klubben yder på den professionelle bane, i udviklingen af unge fodboldtalenter og for de loyale fans, der hver sæson følger klubbens kampe på grønsværen.

Med vores filialer i Hillerød, Helsingør og Frederikssund er vi med til at styrke de lokale netværk omkring klubben i erhvervsliv, foreningsliv og blandt borgere og tilskuere generelt. Vi har bl.a. mulighed for at give kunder og potentielle kunder en god oplevelse i forbindelse med FC Nordsjællands hjemmekampe, både i loungen og på tribunen.

Fokus på udvikling af nye talenter

FC Nordsjællands store engagement i udviklingen af nye talenter er et område, som banken følger tæt. Som hovedkraften bag de mange lokale fodboldklubber i ”Fodbold Samarbejde Nordsjælland”, gør FC Nordsjælland et stort arbejde for at engagere unge spillere rundt omkring i områdets klubber. Her bidrager vi bl.a. med den årlige fodboldturnering AL-Bank Cup.

FC Nordsjællands fokus på at udvikle nye talenter gælder ikke kun i Danmark. Klubben har også en fodboldskole i Ghana, Right to Dream Academy, hvor klubben uddanner og udvikler unge lokale talenter. Nogle bliver professionelle, andre gør ikke. Men de har alle retten til at drømme, og de får alle en mulighed – og en uddannelse. Tankerne falder godt i tråd med bankens øvrige sponsorater og aktiviteter, hvor vi har særligt fokus på unge og uddannelse – og det at give unge en mulighed.

I foråret 2017 besøgte vi Right to Dream Academy i Ghana, hvor vi blev klogere på hele akademiet og visionerne bag - se og læs mere.