Brøndby IF

Brøndby IF

Hovedpartner for Brøndby IF

Brøndby

Arbejdernes Landsbank har været hovedpartner for Brøndby IF siden januar 2017. Sponsoraftalen løber frem til sommeren 2021 og bygger på et tæt samarbejde med klubben, hvor vi som hovedsponsor er en aktiv del af det store engagement og den passion, som kendetegner Brøndby IF. Vores samarbejde med Brøndby IF startede allerede tilbage i 2014, hvor vi blev co-sponsor for klubben.

Et sponsorat i Brøndby IF, et af Danmarks største og mest populære sportsbrands, giver stor opmærksomhed. Det gavner vores synlighed, kendskabsgrad og netvæk – kort sagt vores forretning som bank. Men det handler ikke kun om forretning. Det handler også om værdier. I Brøndby IF bygger fodbold på mange af de sunde værdier, som Arbejdernes Landsbank også bygger på. Derfor er vi hovedsponsor for Brøndby IF.

Ved at forene vores mange års erfaring som en aktiv sponsor af sporten herhjemme med Brøndby IF’s stærke brand og meget professionelle organisation har vi et godt afsæt for at aktivere sponsoratet til glæde for banken og for Brøndby IF – og ikke mindst de mange fans og tilhængere over hele landet.