Gå til indhold PrivatErhvervAL-KontoKig Gå til navigation
Ledigheden falder stadig

Ledigheden falder stadig

2. marts 2018
Gå til nyhedsoversigt

Antallet af bruttoledige faldt med 2000 fuldtidspersoner i januar måned, hvilket betyder at ledighedsprocenten stadig er 4,1 procent som i december. Det viser dugfriske tal fra Danmarks Statistik. I foregående måned faldt antallet af bruttoledige med 1600 fuldtidspersoner.

Tallene skal dog tages med et lille forbehold da teknikken omkring sæsonjusteringen at tallene er mere usikker end normalt, og faldet i bruttoledigheden derved optræder større end det egentlig er. En stor del af faldet i ledigheden i januar tilskrives udviklingen i bruttoledige integrationsydelsesmodtagere. I faktiske tal faldt antallet af ledige i denne gruppe lidt, mens den i samme periode sidste år steg. En del af faldet i ledigheden kommer altså at tekniske årsager vedrørende sæsonkorrektionen.

Det er nu 6. måned i træk at arbejdsløsheden falder. Der har været ekstraordinær stor usikkerhed omkring tallene siden juli, hvor ledigheden steg med 5900 personer pga. en ændret opgørelsesmetode. Tallene for beskæftigelsen bekræfter dog historien om fremgang på det danske arbejdsmarked. Over de seneste seks måneder er beskæftigelsen steget med 23.600 personer, hvilket er en rigtig flot jobvækst.

Når det er sagt, er der nogle virksomheder der har svært ved at skaffe den nødvendige arbejdskraft ved de nuværende lave ledighedsniveauer. Særligt i byggeriet, hvor hver fjerde virksomhed angiver at de har svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft. Men det er også i industrien og i servicesektoren.

Vi ser dog ikke tegn på en egentlig overophedning af arbejdsmarkedet her og nu.  Lønstigningerne er opadgående men fortsat moderate. Det skyldes i høj grad, at arbejdsstyrken vokser løbende, som følge af allerede vedtagne jobreformer og tilgang af udenlandsk arbejdskraft. Det tager tilsammen toppen af presset på arbejdsmarkedet.

 

 

Kontakt

Kontakt

Selvbetjening

Selvbetjening