Gå til indhold PrivatErhvervAL-KontoKig Gå til navigation
Nu kan alle bankkunder få Swipp

Nu kan alle bankkunder få Swipp

Juni 2016

Fra i dag har kunder i Danske Bank også adgang til Swipp-app’en. 

Fra i dag, onsdag den 15. juni, kan alle danske bankkunder betale med Swipp – også dem med konto i Danske Bank. Hidtil har det kun været for kunder i de ca. 70 pengeinstitutter, der står bag Swipp. Men i dag åbner Swipp for, at man kan tilmelde sig app’en via sit betalingskort (Visa/Dankort eller MasterCard), hvis man er kunde i Danske Bank.

Således kan alle danskere nu swippe til hinanden. Swipp bliver også endnu mere attraktivt for erhvervsdrivende, når alle kan betale med det. Betaling med Swipp er i forvejen en mere enkel og billigere måde at gennemføre betalinger på end med almindelige betalingskort. Swipp-betalinger sker nemlig som overførsler direkte fra konto til konto. Læs mere om Swipp Erhverv.

3 andre nyheder fra Swipp dette forår

  • Ny beløbsgrænse på 50.000 kr. 
  • Den 8. juni hævede Swipp beløbsgrænsen for overførsler, betaling og anmodninger fra 25.000 til 50.000 kr. om dagen. Den nye beløbsgrænse er især en håndsrækning til erhvervsdrivende, der ønsker at bruge mobilbetaling til salg af større forbrugsgoder som biler, møbler, smykker og lignende. For virksomhederne er fordelen ved Swipp, at det kun koster 40-60 øre at modtage en betaling med Swipp – det er billigere end både dankort og MobilePay. Virksomhederne har desuden sikkerhed for betalingen, fordi pengene går igennem med det samme konto-til-konto.

  • Betal kontaktløst flere steder
    Flere butikker åbner i øjeblikket for kontaktløs betaling med Swipp, så du blot skal logge på Swipp og holde din telefon hen til betalingsterminalen. Flere butikker og kæder kommer til, efterhånden som de opdaterer deres betalingsterminaler fra Verifone. 

  • Swipp-app til Windows Phone
    Swipp-app’en er nu også tilgængelig for alle kunder med en Windows Phone. Man skal bruge NemID ved oprettelsen, men ellers ikke.

Konkurrence: Vind 10.000 kr.

Om få dage vil der igen være mulighed for at vinde flotte pengepræmier med Swipp. Denne gang er der 5 x 10.000 kr. på højkant. Du skal blot installere Swipp-app’en på din telefon og anmode om at vinde pengene. Følg Swipp og Arbejdernes Landsbank på Facebook for flere detaljer.

FAKTA: 

Du kan betale med Swipp i godt 22.000 butikker, herunder bl.a. Matas, Lidl, Paradis Is, 7-Eleven, Magasin, Hi-Fi-Klubben, Meny, Spar, Min Købmand, OK Benzin, Joe & The Juice, 4x27 Amager Øbro Taxi, Bauhaus, Restaurant Flammen og mange flere.

PS: Hvis du får nyt mobilnummer, så husk at skifte det i Swipp-app’en under ”Indstillinger”. 

Kontakt

Kontakt

Selvbetjening

Selvbetjening