Du skal finde 1.000 kr. mere i dit budget hver måned

Du har måske allerede mærket det. Du skal have flere penge op af lommen, når du skal betale for dine varer i supermarkedet, når du skal hælde benzin eller el på bilen. Eller når din el- og varmeregning skal betales. Det er kort sagt blevet dyrere at være dansker.

Ifølge tal fra Danmarks statistik er for­bru­ger­pri­ser­ne steget med 3,1 pct. det seneste år (fra december 2020 til december 2021). Det svarer til, at du i gennemsnit skal finde ca. 1.000 kr. mere om måneden i dit budget for at leve på samme måde, som du plejer.

Men hvorfor er alting pludseligt blevet dyrere? Og hvad kan du gøre som forbruger?

Vi har spurgt vores privatøkonom Brian Friis Helmer:

1. Hvad betyder det i kroner og øre for en helt almindelig børnefamilie?

En helt almindelig børnefamilie skal rundt regnet have 13.400 kr. mere op af lommen for at købe de samme varer og tjenester som for et år siden. Det er særligt prisstigninger på energi, som trækker op. Hvor meget den enkelte bliver ramt afhænger derfor meget af familiens for­brugs­sam­men­sæt­ning. El koster ca. en tredjedel mere nu. Og for den halve mio. danskere, der fyrer med gas, sker der næsten en fordobling af regningen. De fleste med fjernvarme vil ikke opleve stigende priser.

2. Hvorfor er alting blevet dyrere?

Den højere inflation kommer af flere årsager. Først og fremmest har vi set energipriserne piske op over de seneste måneder - prisen på både strøm, naturgas og brændstof er steget ganske betragteligt igennem efteråret og vinteren. Men derudover så bidrager også højere råvare- og fragtpriser, øget efterspørgsel på ryggen af coronakrisen og globale flaskehalse. Det gør det dyrere for virksomhederne at producere, og det smitter af på de priser, som danskerne møder ude i butikkerne. Lige nu er pris­stig­nin­ger­ne de højeste i 13 år. Det var særligt i efteråret, at for­bru­ger­pri­ser­ne tog fart, og vi skal ikke længere end 1 år tilbage, hvor de var nede at vende på under 0,5%.

3. Hvad kan du gøre som forbruger?

De stigende energipriser bider i mange danske familier – især i husstande opvarmet med naturgas. Det seneste år er prisen på naturgas steget med 86 %, mens el og brændstof er steget med hhv. 32 % og 24 %. Det betyder, at du i første omgang skal se mod at finjustere dit forbrug af strøm, varme og brændstof, hvis du vil dukke dig for noget af prisstigningen. Dagligvarer og andre varer stiger ikke lige så meget.

Der er derfor mere ræson i at huske at slukke for kontakten og minimere varmeforbruget – end at gennemgå indkøbskurven med en tættekam. Det er energien, som trækker langt det største læs i pris­stig­nin­ger­ne.

Vil du gå kraftigere til værks, skal du starte med at danne dig et overblik over dit forbrug af strøm og/eller naturgas og samtidig tjekke, hvad du betaler for det hos din nuværende udbyder. Når du har det overblik, så tjekker du via elpriser.dk og/eller gasprisguiden.dk, hvad andre udbydere kan tilbyde i dit lokalområde, og så kan du se, om der er penge at spare ved at skifte udbyder.

Er du ekstra hårdt ramt af de høje energipriser, kan der også være hjælp at hente fra staten. Regeringen vedtog nemlig i sidste uge en aftale om at give en økonomisk håndsrækning til de familier, der er hårdest ramt. Det vil være i form af en skattefri check. 

4. Vil det fortsætte?

Hvis vi ser en nogle måneder frem, vil energipriserne formentlig stadig være på et højt niveau. Men om et år forventer vi, at stigningerne på energi- og råvarepriser vil dampe af og trække i modsatte retning.  Det betyder samlet set, at vi forventer en inflation, som er lavere om 1 år end i dag, men de højere priser har sandsynligvis bredt sig mere end blot på energi.

5. Kommer lønningerne til at holde trit med de stigende priser?

Lønningerne slås intenst med priserne i øjeblikket om førertrøjen. Vi tror dog på, at det bliver lønningerne, der vinder den kamp, og man altså stadig vil have fremgang i sin realløn – trods alt. Vi ser det ikke for usandsynligt, at lønningerne i 2022 vil stige i omegnen af 3,5%.

6. Er der slet ikke noget godt at sige om inflation?

Jo, det er der faktisk. For den gæld, man eventuelt har stiftet, bliver også mindre værd. Det gælder fx, hvis man har et boliglån. Med et fastforrentet lån vil man opleve, at værdien af gælden falder, når renten stiger. Det skyldes, at kursen på obligationen bag lånet falder, og man derved kan indfri til en lavere kurs. Der er i første omgang tale om ti fugle på taget, men det kan blive til en fugl i hånden, hvis lånet indfries – det kan fx være ved en låneomlægning, eller ved at man skal flytte.