Gå til indhold PrivatPrivat BetaErhvervAL-KontoKigDigital signering Gå til navigation
Ferie: Her er det blevet billigere og dyrere

Ferie: Her er det blevet billigere og dyrere

6. februar 2019
Gå til nyhedsoversigt

Et nyt år er begyndt, og du tænker måske allerede så småt på, om du skal ud at rejse i 2019. Vi har kigget os lidt omkring for at se, hvor det for en dansk turist er blevet billigere og dyrere i løbet af det seneste års tid. Målt på valutakurser og leveomkostninger.

USA, Japan og Thailand dyrere

Skal du til USA, så er dine dollars desværre blevet lidt dyrere. Du får ca. 8 pct. færre dollars for dine kroner. Så i stedet for at betale 603 kr. for 100 dollars, skal du nu have 654 kr. op af lommen.

I Japan er yen også blevet dyrere: For et år siden kunne du nøjes med at betale 5,60 kr. for 100 yen, men i dag koster de 6 kr.

I Thailand er baht blevet 7 pct. dyrere for danske turister, så i stedet for 19 kr. skal du nu skal betale 20,50 kr. for 100 baht.

> Læs om valuta og gode råd til rejsen

Tyrkiet op og ned

Tyrkiet oplevede sidste sommer en voldsom devaluering af liraen, hvilket gjorde det meget billigt at tage på sommerferie til Tyrkiet. Valutakursen er fortsat i danske turisters favør, og lige nu får du 30 pct. flere tyrkiske lira for dine danske kroner i forhold til februar 2018.

Men før du kaster dig ombord på flyet til Tyrkiet, så skal du også lige vide, at inflationen (varepriserne) er steget med ca. 16 pct. i 2018.

Så samlet set er det blevet ca. 14 pct. billigere at være dansk tyrkisk i Tyrkiet sammenlignet med for et år siden.

UK: Status quo trods Brexit

I Storbritannien, der kæmper med Brexit, er det engelske pund ikke blevet påvirket, hvis vi sammenligner januar 2019 med februar 2018. Men i løbet af det seneste år har der været betydelige udsving. Så selv om du lige nu får det samme antal pund som sidste år for dine danske kroner, kan det hurtigt ændre sig.

Euro ligger stabilt

De 19 euro-lande ligger som sædvanlig meget stabilt uden de store udsving mellem euro og danske kroner. Det skyldes, at Danmark fører en fastkurspolitik over for EU og euroen.

I Sverige og Norge, er der heller ikke sket de store ændringer på valutafronten. Du får 3 pct. flere svenske kroner, så din købekraft er øget i Sverige, mens det stort set er uændret for norske kroner.

> Prøv vores valutaomregner

Dyrest og billigst i Europa

Ser vi på fødevarepriser i Europa, så er Schweiz stadig det dyreste land, efterfulgt af Norge, Island og Danmark.

På populære feriedestinationer som Spanien, Portugal og Kroatien er fødevarepriserne faktisk en smule under EU-gennemsnittet, mens Italien og Frankrig og Grækenland er dyrere end EU-gennemsnittet. Klik selv og se, hvor meget.

Men hvis du rejser østpå i Europa, så er fødevarerne markant billigere end EU-gennemsnittet: Du får allermest for pengene i Rumænien, Polen, Bulgarien, og Litauen og Tjekkiet (i nævnte rækkefølge), hvad enten du overvejer vinterferie, storbyrejse eller solferie.

PS: Husk i øvrigt, at du som kunde kan hæve euro i vores pengeautomater uden vekselgebyr.

God rejse!

Kontakt

Kontakt

Selvbetjening

Selvbetjening