Gå til indhold PrivatErhvervAL-KontoKig Gå til navigation
Spar penge: Betal restskat før 2. juli

Spar penge: Betal restskat før 2. juli

19. juni 2018
Gå til nyhedsoversigt

Har du stadig ubetalt skattegæld for skatteåret 2017, så er det vigtigt at betale senest 2. juli. For den 3. juli vil renten på din gæld vokse betydeligt. 

”Hvis du begyndte året med en restgæld på 10.000 kr., så stiger gælden fra omkring 10.090 kr. til 10.370 kr. – altså ca. 280 kr. på én dag fra 2. juli til 3. juli. Derfor er det smart at få gælden ud af verden inden da,” forklarer bankens privatøkonom Brian Friis Helmer.

Der er allerede løbet 1,7 pct. på i rente fra den 1. januar 2018. 

Grænsen går ved en restskat på 20.325 kr.

Har du en restskat på 20.325 kr. (inkl. rentetillæg) eller derunder, bliver den automatisk indregnet i næste års forskudsopgørelse, hvis du ikke foretager dig noget. Det betyder, at du først betaler din restskat i løbet af 2019.

Har du en restskat, som er større end 20.325 kr. (inkl. rentetillæg), skal du betale den del, der overstiger 20.325 kr. i 2018 – i tre rater i august, september og oktober.

FAKTA: Sådan er reglerne

  • Har du betalt restskatten inden den 1. januar 2018, betaler du ikke renter.
  • Betaler du din restskat i perioden 1. januar 2018 til 2. juli 2018, skal du betale en rente på 1,7 pct., regnet fra den 1. januar og til og med betalingsdagen.
  • Betaler du først restskatten efter den 2. juli 2018, skal du i stedet betale et fast procenttillæg på 3,7 pct.
  • Betaler du ikke frivilligt din restskat tilbage, opkræves restskat under 20.325 kr. (inkl. rentetillæg) automatisk i skatten for 2019.
  • Restskat over 20.325 kr. (inkl. rentetillæg) bliver dog opkrævet i tre rater i 2018 i august, september og oktober.
  • Dag til dag renten og procenttillægget kan ikke trækkes fra i Skat.

 

Kontakt

Kontakt

Selvbetjening

Selvbetjening