Gå til indhold PrivatErhvervAL-KontoKig Gå til navigation
 Nye regler har sat gang i markedet for sommerhuse

Nye regler har sat gang i markedet for sommerhuse

9. marts 2018
Gå til nyhedsoversigt

Påsken, der i år indledes Palmesøndag den 25. marts, er typisk også starten på sommerhus-sæsonen. Og markedet for sommerhuse er i stor fremgang i disse år. Lige nu venter vi på de sidste salgstal for 2017, men salget ser ud til at lande 20-30 pct. over 2016.

Mest gang i salget var der i Odsherred, Nordvestsjælland, hvor populære områder som Nykøbing Sjælland og Rørvig lokker med flot natur og knap så høje priser som i Nordsjælland.

Sparer 100.000 kr. på realkreditlån

I maj og juni 2017 kom der nye regler på sommerhusmarkedet, og det har mange benyttet sig af.

For det første: ”Pensionist-reglen” om, at pensionister kun behøver at eje et sommerhus i 1 år, før de må bruge det som helårsbolig. Tidligere var kravet 8 år.

For det andet: De nye låneregler, der tillader at finansiere 75 pct. af sommerhuskøbet med et realkreditlån, hvor grænsen før hed 60 pct.

Ifølge Totalkredit benytter 7 ud af 10 sommerhuskøbere de nye låneregler, der giver adgang støre realkreditlån. Besparelsen er på ca. 100.000 kr. før skat ved et sommerhuskøb på 1 million kroner, set over lånets løbetid på 30 år.

> Læs om Carsten og Jannes sommerhuskøb i Odsherred med de nye regler

Cheføkonom: Plads til sommerhuskøb i danskernes økonomi

Ifølge cheføkonom Signe Roed-Frederiksen i Arbejdernes Landsbank har de nye sommerhusregler og danskernes stærke privatøkonomi haft en pæn indflydelse på det øgede sommerhussalg, og der er udsigt til mere:

"Vi ser gode muligheder for, at det flotte sommerhussalg kan fortsætte her i 2018. Dansk økonomi – og dermed mange danskeres privatøkonomi – er i topform med stigende beskæftigelse, indkomster og formuer. Der er dog ingen garanti for, at sommerhuspriserne på landsplan vil stige i år. I områder, hvor til-salg-skiltene står tæt, er det fortsat købers marked, mens andre områder vil byde på yderligere prisstigninger. Der er dog ingen tvivl om, at sommerhusmarkedet på mange måder ser bedre ud i dag, end det har gjort i rigtig mange år."

Kontakt

Kontakt

Selvbetjening

Selvbetjening