Gå til indhold PrivatErhvervAL-KontoKig Gå til navigation
Ny beløbsgrænse med kontaktløs betaling

Ny beløbsgrænse med kontaktløs betaling

1. februar 2018
Gå til nyhedsoversigt

Det kontaktløse dankort har været en kæmpe succes, og den 1. februar hæves grænsen fra 200 kr. til 350 kr. for betalinger uden PIN-kode.

Det kontaktløse dankort blev indført den 1. september 2015. I dag, 2,5 år senere, er det blevet så populært, at 70 pct. af alle betalinger i butikkerne foregår kontaktløst.

Kun brug for PIN-kode i 15 pct. af købssituationer

Den 1. februar hæver Nets grænsen for kontaktløse dankort-betalinger uden PIN-kode fra 200 kr. til 350 kr. Og fordi ca. 85 pct. af betalingerne er på under 350 kr., vil det altså kun være i ca. 15 pct. af købssituationer ved kassen, at du skal indtaste din PIN-kode.

Lavere risiko for afluring af PIN-kode

"Med den nye beløbsgrænse slipper du for at indtaste PIN-kode i 8 ud af 10 betalingssituationer ved kassen. Dermed mindsker du også risikoen for at få afluret din PIN-kode, siger Dorte Poulsen, kortchef i Arbejdernes Landsbank.

Misbrug af kontaktløse dankort har været ekstremt lavt og udgør blot 0,00012% af den samlede omsætning på dankort. Det svarer til 1 tilfælde ud af 1,2 millioner betalinger.

Ikke alle forretninger er klar 1. februar

Der kan dog gå noget tid, før alle forretninger har fået opdateret deres terminaler til den nye beløbsgrænse på 350 kr. Så du kan i en periode komme ud for at skulle indtaste PIN-kode, selv om beløbet er under 350 kr.

Nem og hurtigere betaling

Hvis du endnu ikke har prøvet at betale kontaktløst, så er det utrolig nemt: Du holder bare kortet hen til betalingsterminalen (i stedet for at sætte det ind i), og så siger det ”bib” i løbet af 1 sekund. Betalinger under 200 kr. – snart 350 kr. – kræver ingen PIN-kode.

Fordelene er:

• Hurtigere betaling
• Mindre kø ved kassen
• Mindre risiko for at få afluret din PIN-kode ved kassen

Du kan trygt og sikkert bruge dit kontaktløse kort. Vi har samlet en række spørgsmål og svar om sikkerhed og brug.

Kontakt

Kontakt

Selvbetjening

Selvbetjening