Gå til indhold PrivatErhvervAL-KontoKig Gå til navigation
Andelsbolig: Stadig et godt køb?

Andelsbolig: Stadig et godt køb?

21. maj 2018
Gå til nyhedsoversigt

Der er fortsat hård kamp om andelsboligerne, og i mange tilfælde er en andelsbolig kun ledig på markedet i ganske få timer, før en interesseret køber har meldt sig. En frisk 2018-undersøgelse af Epinion for Arbejdernes Landsbank bekræfter den store interesse blandt danskerne, men er andelsboligen egentlig stadig et godt køb? Bliv klogere her.

1. Mere bolig for pengene

Godt en tredjedel af danskerne overvejer ifølge ny undersøgelse at flytte i andelsbolig på et eller andet tidspunkt. Det svarer meget godt til, at et lille flertal af danskerne også mener, at andelsboliger er et billigt alternativ til ejerboliger. Men er de nu også det? Ja, i en nylig analyse af Danmarks Statistik er det for første gang nogensinde blevet bekræftet, at andelsboliger er relativt billigere end ejerboliger. 

Andelsboligerne er ikke steget så meget i pris som ejerlejligheder, fordi der typisk er et loft over, hvor meget de må stige i pris. Det er til fordel for andelsboligerne, og vi anslår, at du får ca. 20 procent flere kvadratmeter for de samme penge,” siger privatøkonom i Arbejdernes Landsbank Brian Friis Helmer. 

> Læs: Andelsboliger relativt billigere (Danmarks Statistik)

2. Et sikkert boligkøb – også for førstegangskøbere

Det er især de unge (18-29 år) samt danskere i og omkring Hovedstaden, der er mest lune på tanken om at købe en andelsbolig på et tidspunkt. Men flertallet svarer "ved ikke" eller "ingen forskel" til spørgsmålet om, det er fordelagtigt at købe en andelsbolig i dag frem for at vente.

Vi tøver ikke med at anbefale andelsbolig som et godt og sikkert boligkøb – og tidspunktet er ikke så afgørende, så længe boligbehovet er der. Særligt for førstegangskøbere i storbyerne kan det være en økonomisk lettere vej ind på boligmarkedet. Du behøver heller ikke bekymre dig om, hvorvidt du kan sælge boligen igen, for det vil med stor sandsynlighed ikke blive et problem. Dog kan du ikke forvente et overskud ved salg, da de fleste andelslejligheder allerede har ramt loftet. Så du skal købe ud fra dit boligbehov – og ikke med øje for fortjeneste,” siger Brian Friis Helmer. 

> Beregn andelsboliglån

3. Glem ikke de kedelige ting

Når vi spørger danskerne, hvad de har fokus på ved køb af andelsbolig, så er prisen (41 procent) den vigtigste prioritet, skarpt efterfulgt af beliggenhed (38 procent). Når det kommer til foreningens plan for vedligeholdelse, referat fra generalforsamlingen og vedtægter, er det dog kun hver 10. dansker eller færre, der har fokus på dette.

Det er forståeligt, at pris og beliggenhed løber med den største opmærksomhed. Men man bør også have et øje på de ”kedelige” ting som foreningens lån, vedligeholdelsesplan og referater, for her findes mange vigtige informationer. Når du køber andelsbolig hos os, kan du dog være tryg ved, at vi i mange tilfælde allerede kender den enkelte andelsboligforening og dens økonomi og har ”blåstemplet” den. På den måde kan vi hurtigt vende tommelfingeren op eller ned til et andelsboligløb,” forklarer Brian Friis Helmer. 

> Se også: Vi er eksperter i andelsbolig

4. Søg rådgivning

Næsten halvdelen af danskerne mener ifølge undersøgelsen, at andelsboligmarkedet er mere kompliceret end markedet for ejerboliger. Det understreger med al tydelighed, at markedet for andelsboliger er svært at gennemskue for de fleste. 

I Arbejdernes Landsbank har vi en mange års erfaring på området, indgående lokalkendskab til andelsboliger og en opdateret database med oplysninger om 3.500 andelsboligforeninger. Nogle andelsforeninger og boliger kender vi så godt, at vi ved, om den enkelte lejlighed vender ud mod en stille gade eller en trafikeret vej, og det kan jo også gøre en stor forskel. Vi blåstempler desuden de bedste andelsforeninger og følger foreningerne løbende, så du er sikker på, at du køber dig ind i en sund forening”, siger Brian Friis Helmer.

 

Kontakt

Kontakt

Selvbetjening

Selvbetjening