Gå til indhold PrivatErhvervAL-KontoKig Gå til navigation
7 myter om andelsboliger: Kender du svaret?

7 myter om andelsboliger: Kender du svaret?

Selvom andelsboliger i storbyerne skifter hænder hurtigere end nogensinde, er mange danskere – forståeligt nok - usikre på, hvad man skal tage højde for, når man køber en andelsbolig. Vi afliver 7 af de mest udbredte myter, så du bliver endnu bedre klædt på til din boligjagt.

Halvdelen af danskerne mener, at andelsboligmarkedet er mere kompliceret end markedet for ejerboliger, viser ny undersøgelse af Epinion for Arbejdernes Landsbank. Vi forstår godt, at det kan være svært at finde hoved og hale i denne type boliger, så her hjælper vi dig lidt på vej.

Myte 1: Som andelshaver ejer du din andelsbolig

Det er de færreste danskere, der er klar over, hvad en andelsbolig egentlig er for en størrelse. Og til jer kan vi sige, at en andelsbolig kan defineres som en brugsret til en bestemt bolig i et boligfællesskab. Og at det er boligfællesskabet (eller andelsforeningen om man vil), der juridisk set ejer bygningen inklusiv alle lejlighederne. Når du køber en andelsbolig, køber du derfor alene et andelsboligbevis, der giver dig ret til at bo i lejligheden.

Myte 2: Andelsboligkøb finansieres med realkreditlån

6 ud af 10 danskere aner ikke, hvordan et andelsboligkøb finansieres eller tror fejlagtigt, det kan fixes med et realkreditlån. Men der er ingen grund til at sætte sig ind i hverken kurser eller bidragssatser, for et andelsboligkøb finansieres med et almindeligt banklån. Med fast eller variabel rente. Husk at du pt. kan låne det fulde beløb, du har betalt for andelen. Men at den regel med al sandsynlighed bliver ændret 1. juli, hvorefter du skal lægge 5 procent i udbetaling - præcis som på ejerboligmarkedet.

Myte 3: Lav boligafgift tegn på sund andelsforening

Hver 4. dansker ville have fokus på boligafgiftens størrelse, hvis de skulle købe en andelsbolig. Men i virkeligheden burde langt flere gå op i denne månedlige udgift, da beløbet snildt kan løbe op i en betydelig sum penge. Størrelsen på boligafgiften kan dog ikke i sig selv afsløre, om foreningen er sund. Beløbet dækker din andel af foreningens samlede låneudgifter, vand og varme, vedligeholdelse og meget andet. Men beløbet fortæller ikke noget om, hvilke lån foreningen har taget, eller om ejendommen snart skal renoveres.   

> Blåstempling: Køb dig ind i en sund andelsboligforening 

Myte 4: Vedtægterne er kedelige

Kun 1 ud af 10 danskere kaster deres øjne på vedtægterne. Og indrømmet, vedtægterne er typisk heller ikke lyrik fra øverste hylde. Men de er vigtige og bestemt ikke kedelige. For de fungerer som foreningens ”lov” og kan bestemme, om det er tilladt for dig at holde husdyr eller at fremleje boligen. Måske findes der også regler om, hvem du må sælge boligen til, og at det ikke er tilladt at videresælge boligen med fortjeneste – så der er alt mulig grund til som minimum at skimme vedtægterne igennem.

Myte 5: Et lån er vel bare et lån

Som andelshaver hæfter du for foreningens samlede gæld sammen med de øvrige andelshavere, så det er bestemt ikke uinteressant, hvordan lånene er sammensat. Har foreningen for eksempel variabelt forrentede lån med afdragsfrihed, kan du se frem til to ting: For det første at renten på lånene vil stige, og for det andet at afdragsfriheden udløber. Når den tid kommer, vil du alene af den årsag nok skulle betale mere i boligafgift. Så der er alt mulig grund til at sætte gælden og lånene under lup.

> Få et af de stærkeste andelsboliglån på markedet

Myte 6: Kaffeslabberas eneste højdepunkt på generalforsamlingen

Hvis du hører til størstedelen af danskerne, der gyser ved tanken om at skulle bruge din dyrebare tid på at møde op til generalforsamlinger eller læse søvndyssende referater derfra, kan du ånde lettet op. Generelt er der hverken møde- eller læsepligt, men det er vigtigt at vide, at der foregår mere end kaffe og kage til generalforsamlingerne. Og ligesom i alle andre former for demokratier stiller du dig selv uden for indflydelse, hvis du ikke møder op. For eksempel kan det blive besluttet at skifte taget eller opføre altaner på ejendommen, som kan få direkte økonomiske konsekvenser for din pengepung. 

Myte 7: Prisen på andelen svarer til værdien

Selvom andelsboligerne går som varmt brød, og du generelt skal være hurtig på aftrækkeren, så undersøg lige, hvordan prisen på andelen egentlig er beregnet. Er værdien beregnet ud fra det maksimalt mulige, behøver dette ikke være et problem. Særligt ikke hvis andelsboligforeningen på forhånd har en buffer i økonomien til udsving i værdien eller fremtidig vedligeholdelse. Men findes der ikke en buffer, kan værdien af din andel falde, hvis vinduer eller tag skal skiftes, efter du har overtaget andelsboligen.

Kontakt

Kontakt

Selvbetjening

Selvbetjening