Gå til indhold PrivatPrivat BetaErhvervAL-KontoKigDigital signering Gå til navigation
4 grunde til at give dit barn et sundt forhold til penge

4 grunde til at give dit barn et sundt forhold til penge

13. marts 2018
Gå til nyhedsoversigt

Halvdelen af alle unge i Danmark har i dag gæld. Og når gælden først er etableret, kan det være rigtig svært at vriste sig fri igen, viser ny rapport fra Finans Danmark. Her er 4 grunde til at klæde dine børn på til livet med en sund økonomi.

1. Havner i RKI: Svært at vriste sig fri igen

Halvdelen af alle unge i Danmark låner penge, hver ung låner for i snit 125.000 kr. og ofte etableres gælden i en meget ung alder. Men mens mange betaler gælden tilbage, ender ca. 48.500 unge med at stå i en situation, hvor de ikke kan betale deres lån tilbage - og i sidste ende havner i RKI. Når du som ung først havner i RKI, bliver hver anden hængende i registret et langt stykke ud i livet.

> Få hjælp til dit barns budget

2. Flytter hjemmefra: Vasketøj og udgifter overrasker

Unge i Danmark flytter hjemmefra, når de fylder 21 år (gennemsnit). Selvom der er mange glæder ved at få mere frihed i egen bolig, kommer vasketøjet og økonomien ofte bag på de unge den dag, de flytter – og mange bliver afhængige af økonomisk støtte fra forældre efter flytningen. For at de unge ikke kommer skævt fra start, er det vigtigt, at de klædes ordentligt på til at bo ude, etablere sin egen tilværelse og holde styr på sin privatøkonomi - inden de flytter vel at mærke.

3. Opsparing: Rust dine børn til livet

Opmuntrer du dit barn til at spare op, mens barnet bor hjemme, gør det en kæmpe forskel for barnets økonomi senere i livet – både ift. at forstå værdien af penge og til at kunne betale de udgifter, der kommer den dag, barnet flytter hjemmefra (f.eks. indskud til en lejlighed og øvrige løbende udgifter). Hvis barnet ikke rustes til at kunne klare sig selv og ikke drøfter økonomiske beslutninger med familie og fagpersoner, ender det ofte med hurtige og dyre løsninger som kviklån mv.

> Få 4 råd til at lægge et budget, der holder

4. Budget: Giv dine børn overblik over penge og forbrug

Ifølge undersøgelse af Epinion for Arbejdernes Landsbank lægger hver tredje unge ikke et budget for de faste udgifter – primært fordi de ikke føler et behov for det. Men selvom et budget lyder kedeligt, er det en både god og effektiv måde for dit barn at få overblik over sine indtægter og udgifter. Og mangler der penge i budgettet, er det nemmere for barnet at finde ud af, hvilke udgifter der skal luges ud i for at få økonomien i balance.

Kontakt

Kontakt

Selvbetjening

Selvbetjening