Gå til indhold PrivatPrivat BetaErhvervAL-KontoKig Gå til navigation
1. halvår 2018: Godt resultat og massiv kundetilgang i Arbejdernes Landsbank

1. halvår 2018: Godt resultat og massiv kundetilgang i Arbejdernes Landsbank

15. august 2018
Gå til nyhedsoversigt

Årets første seks måneder af 2018 giver et overskud på lidt over 266,5 mio. kr. før skat i Arbejdernes Landsbank. Dermed fortsætter banken den sunde finansielle udvikling, ikke mindst drevet af en fortsat god udvikling i kerneforretningen og en massiv kundevækst. Særligt det første halvår af 2018 har været imponerende med en nettotilgang på knap 7.500 nye kunder.

”Det er med stor glæde, at vi kigger tilbage på første halvår af 2018. Dels fordi vi resultatmæssigt holder snuden i sporet og fortsætter den sunde udvikling i vores kerneforretning, men i lige så høj grad fordi, vi fortsat byder velkommen til så mange nye kunder. Vi har i 10 år haft en uafbrudt kundevækst, og det seneste halvår er ingen undtagelse. Faktisk har vi haft en imponerende nettotilgang af hele 7.500 nye privat- og erhvervskunder. Det er vi hamrende stolte over,” siger ordførende direktør i Arbejdernes Landsbank Gert R. Jonassen og fortsætter:

”Der er ingen tvivl om, at kombinationen af branchens højeste kundetilfredshed, personlig rådgivning og særdeles konkurrencedygtige priser gør os attraktive hos de danske bankkunder. Særligt på boligområdet, hvor vi kan tilbyde nogle af markedets allerbilligste finansierings-
muligheder. I den forbindelse er det også værd at nævne, at vi har udbetalt ca. 47 mio. kr. i AL-BoligBonus til kunderne for det seneste år.”

> Download faktaark om 1. halvår 2018

Danskernes foretrukne bank for 9. år i træk

Ved årsskiftet blev Arbejdernes Landsbank kåret til danskernes foretrukne bank for 9. år i træk. Men den unikke og gentagne kåring år efter år er på ingen måde en sovepude for banken – tværtimod!

”Vi er både utroligt stolte og samtidig meget ydmyge over for den store tilfredshed og enorme tillid, som kunderne viser os. Det er en stor anerkendelse af alle vores dygtige medarbejdere og den indsats, de yder over for kunderne hver eneste dag. Men vi hviler ikke på laurbærrene – tværtimod bekræfter det vores ambition om at investere endnu mere i at udvikle os som bank og i at forbedre kundeoplevelsen hos os. Det er bl.a. derfor, at vi i foråret åbnede det nye spændende sted AL² ved Nørreport - hvor vi tænker og udvikler bank på en helt ny måde. Udviklingen dækker også over, at vi i efteråret åbner en ny filial på Bornholm for at sikre lokal tilstedeværelse i hele landet”, siger Gert R. Jonassen.

> Se pressemeddelelsen (pdf)

Forventningerne til 2018 er uændrede

Forventningerne til hele 2018 er ligesom tidligere udmeldt et resultat før skat på 300-400 mio. kr.

> Download halvårsrapport 2018 (pdf)

Kontakt

Kontakt

Selvbetjening

Selvbetjening