Gå til indhold PrivatErhvervAL-KontoKig Gå til navigation
Rekordoverskud på 500 mio. kr. før skat i 1. halvår 2017

Rekordoverskud på 500 mio. kr. før skat i 1. halvår 2017

17. august 2017
Gå til nyhedsoversigt

Med et rekordstort overskud på 500 mio. kr. før skat har Arbejdernes Landsbank opnået et meget tilfredsstillende halvårsregnskab for 2017. Det stærke resultat er blandt andet opnået via en solid vækst i kerneforretningen, fortsat lave nedskrivninger og en flot nettotilgang på 4.500 nye kunder i årets første seks måneder.

Det bedste halvårsresultat i Arbejdernes Landsbanks 98-årige historie. Så enkelt kan årets første seks måneder opsummeres i Arbejdernes Landsbank med et resultat på 500 mio. kr. før skat og 403 mio. kr. efter skat.

”Vi er naturligvis meget tilfredse med årets første seks måneder, hvor vi over hele linjen har opnået gode resultater. Vores klassiske bankdrift udvikler sig til stadighed meget positivt, vi har en solid vækst i udlånet på 2,3 pct., og kunderne strømmer fortsat til. 4.500 nye privat- og erhvervskunder er det netto blevet til i årets første seks måneder. Konkurrencen i markedet er benhård, og derfor er vi både stolte og ydmyge over for, at vi kan blive ved med at byde så mange nye kunder velkommen”, siger ordførende direktør i Arbejdernes Landsbank Gert R. Jonassen.

Mange nye boligkunder

Det er særligt på boligområdet, at banken oplever en stor opmærksomhed i markedet omkring sine services. Personlig og lokal forankret rådgivning i kombination med attraktive finansierings-
muligheder samt investeringer i nye it-løsninger skaber grundlaget for en stor andel af bankens nye kunder.

”Vi har i denne måned udbetalt ca. 42 mio. kr. i AL-BoligBonus til vores boligkunder, og der er ingen tvivl om, at netop vores AL-BoligBonus samt AL-BoligKlar – hvor vi helt unikt giver kunderne svar på deres finansieringsmuligheder inden for 24 timer – er stærkt medvirkende til at tiltrække så mange nye boligkunder. Vi kan i dag tilbyde nogle af markedets stærkeste løsninger inden for boligfinansiering, der hele tiden udbygges og forbedres. Derfor er vi overbeviste om, at vi også fremover vil være attraktive for både eksisterende og nye boligkunder”, siger Gert R. Jonassen.

Nedskrivningerne falder - fondsresultaterne stiger

De positive takter i samfundsøkonomien har bidraget til et nedskrivningsniveau for banken, som ligger tæt på 0 pct. Det er klart bedre end forventet ved indgangen til året – og et tydeligt udtryk for, at kundernes økonomi er forbedret. Samme positive vinde har præget udviklingen i bankens fondsresultater. Beholdningsresultatet landede ved afslutningen af 1. halvår på 177 mio. kr.

”Vi glæder os over den positive udvikling på fondsmarkedet, hvilket er en fortsættelse af udviklingen i 2. halvår af 2016. Vores langsigtede strategi om aktiv værdipapirplacering af bankens overskudslikviditet giver helt naturligt nogle udsving over årene, men det er med til at sikre et fornuftigt afkast til ejerne på den lange bane”, lyder det fra Gert R. Jonassen.

Forventninger til 2017

Med udgangspunkt i udviklingen i 1. halvår og udsigten, til at de positive tendenser i dansk økonomi fortsætter, har banken – som udmeldt tidligere denne sommer – opjusteret de samlede forventninger til årsresultatet med 100 mio. kr. Således forventes det samlede resultat for 2017 at lande et sted mellem 550-600 mio. kr. før skat.

Se faktaark om halvårsregnskabet

Kontakt

Kontakt

Selvbetjening

Selvbetjening