Gå til indhold PrivatErhvervUnderskriftsrum Gå til navigation
Er du forsikret på skiferien?

Er du forsikret på skiferien?

22. januar 2017
Gå til nyhedsoversigt

Uge 7 og 8 er traditionelt de to største vinterferieuger, hvor ca. 400.000 danskere drager på skiferie. Godt 10.000 af dem kommer ud for så alvorlige skader, at de får brug for ekstra hjælp udover det, som det blå EU-sygesikringskort dækker.

Derfor: Få styr på din rejseforsikring, inden du drager afsted – og undersøg hvordan du er dækket, hvis uheldet skulle være ude…

Hvorfor skal jeg have en rejseforsikring?

Det blå EU-sygesikringskort dækker dig på samme vilkår som de borgere i det land, du besøger, hvis du rejser til et EU-land, Norge, Schweiz, Liechtenstein eller Island.

Men det blå EU-sygesikringskort er ikke nok, hvis du kommer så meget til skade, at du skal fragtes hjem med specialtransport, som typisk koster 20.000-50.000 kr. I værste fald et ambulancefly til over 100.000 kr. Det er penge, du skal betale af egen lomme, hvis du ikke har en rejseforsikring.

God dækning på Mastercard

I Arbejdernes Landsbank tilbyder vi en rejseforsikring i tilknytning til vores AL-Mastercard (fra 795 kr. om året), som giver fuld dækning for de dele af rejseforsikringen, som det gule sundhedskort plejede at dække, bl.a. den meget dyre hjemtransport, hvor der gælder nogle helt særlige regler. Derudover er der ubegrænset dækning af hospitals- og lægeudgifter.

På vores Gold- (1.295 kr.) og Platinum-kort (1.695 kr.) er almindelig skisport på rejsen også omfattet som ulykkesforsikring, så du får kompensation i tilfælde af varige mén. Det er ikke tilfældet på alle rejseforsikringer i branchen.

For alle dækninger er det et krav, at alle rejsende medbringer det blå EU-sygesikringskort med på rejsen, og at man ved skader straks kontakter forsikringsselskabet IF.

Afbestilling hele året rundt

Mastercard-rejseforsikringerne har også en afbestillingsforsikring, som gælder alle årets rejser. På den måde er du garderet én gang for alle, så du ikke behøver at købe afbestilling for hver enkelt rejse.

Forsikringerne gælder ved ferierejser i hele verden af op til 60 dages varighed og dækker hele familien inklusiv børn til og med 23 år. Der er mulighed for at tilkøbe dækninger, hvis du skal rejse længere end 60 dage, og hvis du gerne vil have afbestillingsforsikring på en specielt dyr rejse.

Forsikring gælder fra dag 1

Forsikringen træder i kraft fra den dag, du får mulighed for at underskrive og godkende din bestilling elektronisk. Ikke først den dag, du modtager kortet.

Så du kan godt bestille kortet med den gode rejseforsikring og tage på ferie uden dit nye kort – og så alligevel have en gældende rejseforsikring. Hvis du ikke har modtaget dit nye kort før afrejse, kan du bare tage dit gamle kort med på rejsen, da det stadig kan bruges til betaling.

Behøver ikke at være købt på kortet

Rejsen behøver heller ikke være købt på Mastercardet, og det er heller ikke en forudsætning, at ejeren af kortet er med på rejsen. Familien kan rejse hver for sig og alle være dækket af forsikringen. Dette gælder dog ikke Mastercard Gold Basic: Her skal kortholder være med på rejsen, for at forsikringen dækker.

Du kan bestille et Mastercard i Netbanken - eller via din filial, hvis du udfylder og medbringer skemaet fra vores hjemmeside.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte din rådgiver direkte via netbank/mobilbank - eller ringe til os på 38 48 48 48.