Gå til indhold PrivatErhvervDigital signering Gå til navigation
Deadline for ændring af boliglån er 31. januar

Deadline for ændring af boliglån er 31. januar

16. januar 2017
Gå til nyhedsoversigt

Tusindvis af danske realkreditkunder skal have ny rente på deres rentetilpasningslån 1. april.

Ønsker du fx at udskifte dit F1-lån med et F5-lån, F-kort-lån eller lån med fast rente, skal du give os besked inden 31. januar. Prisforskellen på at gå fra F1 til fast rente er lige nu ca. 360 kr. om måneden (inkl. låneomlægningsgebyrer).

Hvis du har et rentetilpasningslån, der skal have ny rente, har du allerede modtaget et brev i din e-boks i december. Kontakt derfor din kunderådgiver i god tid for at tale om, hvilket lån du evt. vil have i stedet for. Gør du ikke noget, kører du videre med din nuværende låntype, men får altså en ny rente.

Lås renten fast på et lavt niveau, mens du kan

Renteniveauet er fortsat lavt. Men kigger vi i krystalkuglen, så er der udsigt til moderate rentestigninger i 2017 – i hvert fald på lån med fast rente, fx de 30-årige fastforrentede realkreditlån.

Flere boligejere er da også allerede gået over til fast rente: I 3. kvartal 2016 valgte 63,4 pct. et realkreditlån med fast rente. Det betyder, at 40 procent af alle realkreditlån i Danmark nu er med fast rente, og tallet er stigende. Så måske er det tid til at hoppe med på vognen og låse renten fast? Netop nu ligger det 30-årige 2%-lån i en fin kurs omkring 97 med et relativt begrænset kurstab.

”Hvis man tror, at renten vil stige, så kan man lige så godt tage et fastforrentet lån. Det er stadig rigtig billigt lige nu. Fordelen ved en fast rente er, at du er sikret en meget lav rente i hele lånets løbetid og får en rigtig god formuebeskyttelse med mulighed for at skære noget af restgælden, når renten stiger,” siger privatøkonom Brian Rasmussen.

Også deadline for fast rente

Hvis du allerede har et lån med fast rente, men vil udskifte det med fx et 30-årigt 2%-lån, så er 31. januar også deadline for at kunne opsige det til kurs 100 med effekt fra 1. april 2017.

Du får AL-BoligBonus og rabat på omlægning

Husk også, at alle vores kunder med et realkreditlån eller et realkreditlignende lån i Arbejdernes Landsbank/Totalkredit fremover får en AL-BoligBonus på 1.000 kr. pr. lånt million om året.

Har du et realkreditlån i et andet realkreditinstitut, tilbyder vi at skifte til Totalkredit med rabat i resten af 2017.