Gå til indhold PrivatErhvervAL-KontoKig Gå til navigation
Arbejdernes Landsbank opjusterer forventningerne

Arbejdernes Landsbank opjusterer forventningerne

28. juni 2017
Gå til nyhedsoversigt

Det går godt i Arbejdernes Landsbank. Så godt, at banken nu opjusterer forventningerne for 2017 med 100 mio. kr. Da banken udsendte sit årsregnskab i starten af året, var forventningen for hele 2017 at opnå et resultat før skat på 450-500 mio. kr. Det opjusteres nu til 550-600 mio. kr.

Den positive udvikling, som har kendetegnet Arbejdernes Landsbank igennem en lang periode, har fået ekstra fart på dette forår. Det er kommet til udtryk i form af en solid vækst i den klassiske bankdrift, markant faldende nedskrivninger og en flot nettotilgang på ca. 1.000 nye kunder hver måned. Oven i dette har bankens fondsresultater også udviklet sig positivt.

På den baggrund opjusterer banken de samlede forventninger til årsresultatet med 100 mio. kr. Således forventes halvårsresultatet at lande på 350-400 mio. kr. før skat og årsresultatet for 2017 mellem 550-600 mio. kr. før skat.

”Vi har i løbet af første halvår oplevet et markant fald i nedskrivninger på udlån. Det er et tydeligt udtryk for, at vores kunders økonomi er forbedret. Vi tror på, at de positive tendenser i dansk økonomi fortsætter, og det har naturligvis også en positiv afsmitning på vores forventninger til 2017,” siger ordførende direktør i Arbejdernes Landsbank Gert Jonassen og fortsætter:

”Samme positive vinde har præget udviklingen i vores fondsresultater. I modsætning til sidste år, hvor vi ved halvåret oplevede et dyk i kursreguleringerne, så kan vi i år glæde os over, at udviklingen er endnu mere positiv end forventet.”

Arbejdernes Landsbank offentliggør halvårsresultatet for 2017 medio august.

 

Kontakt

Kontakt

Selvbetjening

Selvbetjening