Gå til indhold PrivatErhvervUnderskriftsrum Gå til navigation
Nu kan du også betale med Swipp på nettet

Nu kan du også betale med Swipp på nettet

14. oktober 2016
Gå til nyhedsoversigt

Nu er der ingen grund til at finde dit betalingskort frem, når du shopper på nettet. Nu kan du nemlig Swippe betalingerne igennem på din mobiltelefon. Og det er der mindst 3 gode grunde til at gøre:

1. Nem betaling

Du er fri for at finde betalingskort frem og bøvle med kortnummer, udløbsdato og sikkerhedskode – du behøver kun din mobil med Swipp. Når webbutikken giver dig muligheden for at væge betaling med Swipp, indtaster du bare dit mobilnummer. Herefter åbner du Swipp-app’en på din mobil og godkender betalingen. Færdigt arbejde.

2. Meget høj sikkerhed

Du afgiver ingen oplysninger, der kan misbruges, og du godkender selv betalingen. Når du opretter dig som Swipp-bruger, knyttes din identitet via NemID til Swipp. Så når du betaler i webshops, er du fri for at afgive oplysninger, som kan havne i de forkerte hænder (som fx dine kortoplysninger). Webshoppen får ingen oplysninger, der kan kobles til din konto.

3. Du er godt stillet

Når du handler på nettet og betaler med Swipp, er du stillet på samme, gode måde, som når du bruger dit Dankort. Det betyder, at du kan gøre indsigelse og kan have ret til at få tilbageført betalingen i en række situationer – fx hvis du ikke modtager den bestilte vare.

3 spørgsmål og svar om Swipp Nethandel

Fungerer Swipp også på min tablet?

Ja. Du skal bare downloade Swipp-appen til din tablet og ”hente” din Swipp-aftale, ved at indtaste det samme mobilnummer og Swipp-pinkode, som du anvender på din mobiltelefon. Du vil i forløbet modtage en aktiveringskode (engangskode) på din mobiltelefon.

Er der et max-beløb, jeg kan købe for med Swipp på nettet?

Køb med Swipp på nettet indgår i din normale beløbsgrænse – dvs. du kan købe for op til 50.000 kr. om dagen, såfremt der er dækning på din konto på købstidspunktet - med mindre du selv har fastsat en lavere beløbsgrænse i appen.

Koster det noget (gebyr) at betale med Swipp, når jeg handler på nettet?

Sandsynligvis ikke. Men den enkelte webbutik kan (ligesom ved alle andre betalingsmetoder) vælge at lægge et gebyr på din betaling, som svarer til det beløb, som webbutikken selv bliver afkrævet for at gennemføre betalingen. Transaktioner med Swipp Nethandel vil maksimalt koste 90 øre for en webbutik og vil altid være billigere for en webbutik end transaktioner med Visa/Dankort.