
Betalingskort på vej ind i din mobiltelefon
Til september kan du lægge en virtuel kopi af dit MasterCard og Visa Debet Kort fra Arbejdernes Landsbank ind i din mobiltelefon. Vi er nemlig blandt de første danske banker, der gør det muligt for kunderne at lægge betalingskort ind i mobiltelefonen.
Dankortet, ”det mobile dankort”, forventes også at være klar i en virtuel version sidst i oktober, så det også kan lægges ind i mobiltelefonen.
Det betyder, at du altid har dine betalingskort med dig, hvis bare du bare husker din mobiltelefon.
”Vores kunder er blandt de første i Danmark, der får denne mulighed. Det er en spændende udvikling, som har været undervejs i nogle år, og nu får vores kunder endelig glæde af det med en enkel og sikker løsning. Vi kommer til at se meget mere af den slags i de kommende år, og vi vil selvfølgelig være med helt fremme,” siger Dorte Poulsen, kortchef i Arbejdernes Landsbank.
Der kommer flere detaljer om de nye virtuelle betalingskort til mobiltelefonen efter sommerferien.