Gå til indhold PrivatPrivat BetaErhvervAL-KontoKigDigital signering Gå til navigation
Ny F1-rente halveret – men minimal besparelse

Ny F1-rente halveret – men minimal besparelse

24. november 2015
Gå til nyhedsoversigt

Boligejere, der 1. januar skal have ny rente på variabelt forrentede lån, kan se frem til, at renterne på F1, F3 og F5 bliver mere end halveret, i forhold til da renterne blev fastsat for 1, 3 og 5 år siden.

Resultatet af auktionen over flekslån for 20.000 boligejere, som Nykredit/Totalkredit afsluttede tirsdag 24. november, endte således:

  • F1: 0,21 pct. (0,51 ved auktionen for 1 år siden)
  • F3: 0,33 pct. (0,70 ved auktionen for 3 år siden)
  • F5: 0,72 pct. (2,88 ved auktionen for 5 år siden)
    Tallene er inklusiv kursskæring på 0,3 pct. for F1 og 0,2 pct. for F3/F5.

Selv om renten på F1 er mere end halveret fra 0,51 pct. til 0,21 pct., giver det ikke en stor besparelse i budgettet for F1-lånere, da renten i forvejen er meget lav. Den månedlige ydelse efter skat vil derfor kun falde med ca. 50 kr. pr. lånt million kr. med afdrag.

F5-lånere vinder mest

Størst forskel er der for F5-lånere, der sidst fik rentetilpasset deres lån i 2010 og har valgt at fortsætte et F5-lån. De går fra en rente på 2,88 pct. til 0,72 pct. de næste fem år, hvilket svarer til ca. 530 kr. mindre i månedlig ydelse efter skat pr. lånt million kr. med afdrag.

Faldende rente på grund af ECB

Grunden til de meget lave renter på de variabelt forrentede lån ved denne auktion skyldes, at ECB har varslet yderligere opkøb af statsobligationer og/eller rentenedsættelser på grund af svigtende inflation i Europa.

Husk skattefar

Flekslånere, der nu får en lavere rente end de har haft før (især F5-lånere) skal huske, at de får et lavere rentefradrag for skatteåret 2016. Derfor er det en god idé at tilrette forskudsopgørelsen for 2016. Gør man ikke det, vil der vente en regning fra Skat, når årsopgørelsen for 2016 kommer.

Fast rente er fortsat lav

Det er ganske forståeligt, hvis man som boligejer er forvirret, når det kommer til valg af boliglån. I årevis er der blevet råbt: nu stiger renten. Men renten er alligevel fortsat meget lav.

Hvis du er typen, der gyser lidt ved tanken om, at renten en dag tager et hop, er det stadig et godt tidspunkt at stå af fleks-ræset, for de fastforrentede lån er fortsat meget lave. I øjeblikket kan du få et fastforrentet lån i 30 år til blot 3 pct. eller 2,5 pct. til attraktive kurser på henholdsvis 99 og 96. For de fleste vil det kun betyde en beskeden stigning i den månedlige ydelse på 600-700 kr. efter skat pr. lånt million kroner.

Kontakt

Kontakt

Selvbetjening

Selvbetjening