Gå til indhold PrivatErhvervDigital signering Gå til navigation

Modtag betalinger via Swipp

16. juli 2014
Gå til nyhedsoversigt

Flere og flere erhvervskunder efterspørger nemme, sikre og ikke mindst billige betalingsløsninger, der effektiviserer virksomhedens betalinger. Nu tilbyder Arbejdernes Landsbank mindre erhvervsdrivende at modtage betalinger via mobilbetalingsløsningen Swipp.

Swipp er en betalingsløsning til mobiltelefoner, der indtil nu har gjort det muligt for privatkunder at overføre penge via deres mobiltelefon. Nu får erhvervskunder i Arbejdernes Landsbank også mulighed for at modtage betalinger via Swipp.

En nem, sikker og billig mobil betalingsløsning

Fordelene ved at bruge Swipp som virksomhed er, at det både er nemt, sikkert og billigt at bruge. Det tager kun helt ned til 40 sekunder at overføre beløb via Swipp. Derudover er Swipp er udviklet og testet af 81 pengeinstitutter i fællesskab og er en integreret del af AL-Bank til smartphones. Dermed er sikkerheden helt i top. Og så er Swipp den billigste mobile betalingsløsning på markedet, da pengene overføres direkte fra afsenders til modtagers bankkonto. Derudover koster det 0 kroner året ud at oprette og bruge Swipp.

Først mindre erhvervsdrivende – senere også større virksomheder

I første omgang bliver det muligt for mindre butikker at modtage betalinger via Swipp, for eksempel cafeer og iskiosker. Senere vil vi også blive klar med en betalingsløsning til større virksomheder, blandt andet supermarkeder og dagligvarekæder.

Fakta om Swipp

  • Swipp er en nem, sikker og billig mobil betalingsløsning for både private og virksomheder. 
  • Ved at bruge modtagerens mobilnummer kan du med Swipp overføre penge på under 40 sekunder.
  • Swipp er en sikker mobilbetalingsløsning og lige så sikker som AL-Bank applikationen.
  • Swipp er den billigste mobilbetalingsløsning på markedet, da pengene overføres direkte fra afsenders til modtagers bankkonto. Derudover koster det 0 kroner året ud at oprette og bruge Swipp.