Gå til indhold PrivatPrivat BetaErhvervAL-KontoKigDigital signering Gå til navigation
Finanstrainee

Finanstrainee

Efter endt uddannelse som finansøkonom kan der være mulighed for at tage en uddannelse som trainee hos os.

Traineeforløbet strækker sig over 1 år. Den er en vekselvirkning mellem praktik i filialen og teori på skolebænken. 

video Play

I filialen

Som trainee bliver du en del af teamet i en af vores 70 filialer. Vi sikrer, at teori og praksis hænger sammen og udarbejder personlige kompetencemål og uddannelsesplaner for dig.

I traineeperioden får du mange forskellige slags opgaver f.eks.

  • Kundebetjening
  • Vejledning og salg af bankens produkter
  • Finansiering af fast ejendom, lån, investering, forsikring og pension.

Du vil være tilknyttet en fast mentor i din filial under hele uddannelsen, og der vil være rig mulighed for at networke og sparre med de andre finanstrainees gennem traineeforløbet. Jo mere mod og entusiasme du investerer i din uddannelse, jo mere vil du opleve, at dine kolleger vil give dig ansvar og tage dig med på råd. Ofte vil du være den af dine kollegaer, der sidder inde med den nyeste viden og de nyeste kvalifikationer.

Du får igennem din uddannelse en spændende tid fuld af udfordringer og succesoplevelser. Vores holdning er, at din uddannelse skal ligne den virkelige verden så meget som muligt, og du vil opleve, at du indimellem bliver udfordret på dine egne holdninger.

Uddannelsesforløb

Den teoretiske del af uddannelsen består af 2 dele. Den første del er et kursusforløb, som udbydes via Finanssektorens Uddannelsescenter. Den anden del er bankens interne kursusforløb.

Udbytte på kurset via Finanssektorens Uddannelsescenter

Som deltager bliver du rustet til at møde kunden i øjenhøjde. Du vil opleve, at dit samspil med kunden bliver stærkere, så du skaber en bedre tilknytning til kunden. Du lærer at behovsafdække og at planlægge og strukturere dit arbejde bedst muligt.

Formålet med kursusforløbet er gennem øvelser og kundevendte cases at overføre teori til praksis. Undervisningen er derfor meget praktisk orienteret, og du kan tage det lærte med hjem og bruge det i hverdagen.

Læs mere om kurset her.

Udbytte af bankens interne kursusforløb

Vi skræddersyer et internt kursusforløb, som giver dig indsigt i vores holdninger omkring god kunderådgivning. Du får indsigt i vores værktøjer, processer og arbejdsgange.

Du bliver en del af et netværk, hvor du sammen med bankens øvrige trainees, får en specifik viden om, hvordan du omsætter din teori til AL-praksis.

På den måde sikrer vi, at du også får en optimal praktisk uddannelse i banken.

Løn, ferie og meget mere

Startløn: 24.652,75 kr. pr. måned. 

Efter 12 måneder stiger din løn til 28.566,42 kr. pr. måned.

Efter yderligere 18 måneder stiger din løn til 30.491,67 kr. pr. måned.

Alle satser er pr. 1. juli 2017.

Ud over den faste månedsløn får du

  • 6 ugers ferie
  • et ferietillæg
  • 5 omsorgsdage
  • bonusordning (procentdel af lønnen)
  • en attraktiv pensionsordning
  • en omfattende sundhedsforsikring.

Vi søger finanstrainees

Ledige trainee-stillinger slås op i april måned - se ledige pladser.

Opret en jobagent hvis du vil have besked, når pladserne er slået op.

Send din ansøgning

Når du sender os en ansøgning, lægger vi vægt på følgende:

  • Hvorfor vil du have en uddannelse som trainee hos os?
  • Hvorfor vi skal vælge dig?
  • Hvad du er god til?
  • Hvad du har af erhvervserfaring?
  • Hvad du laver i din fritid?

Sammen med ansøgningen bedes du sende CV og karakterer fra afsluttet gymnasieforløb samt karakterer fra nuværende uddannelsesforløb.

 

Kontakt

Kontakt

Selvbetjening

Selvbetjening