Gå til indhold PrivatErhvervAL-KontoKig Gå til navigation

Redegørelse om inspektion af best execution i Arbejdernes Landsbank

29. juni 2015

Finanstilsynet har 11. december 2014 og 17. februar 2015 været på inspektion i Arbejdernes Landsbank for at sikre, at kunderne afregnes til den efter omstændighederne bedste pris, når de handler værdipapirer gennem banken – såkaldt ”best execution”. 

Som det fremgår af Finanstilsynets redegørelse, har banken modtaget en påtale for ikke at sikre en fyldestgørende egenkontrol fra bankens compliance-funktion af best execution.

Bankens handler med værdipapirer foretages på anerkendte handelssteder, til officielle kurser, så best execution – altså handel til den efter omstændighederne bedste pris – overholdes. Det er alene den interne kontrol, der kritiseres.

Finanstilsynet har følgende reaktionsmuligheder:

1. administrativ bøde
2. politianmeldelse
3. påbud
4. påtale
5. risikooplysning.

Finanstilsynets reaktion er her givet som en påtale. Den anvendes, når en overtrædelse ikke længere består, fordi banken allerede selv har opdaget manglen og af egen drift er i gang med at etablere den egenkontrol, som Finanstilsynet efterlyser.

Læs redegørelsen fra Finanstilsynet

Kontakt

Kontakt

Selvbetjening

Selvbetjening