AL²: Åben for alle - også i weekenden

AL²: Åben for alle - også i weekenden

I centrum af København ved Nørreport Station åbnede vi 1. juni 2018 dørene til et nyt innovativt kunde- og projektunivers – ja, faktisk en helt ny måde at drive bank på.

I AL² er døren åben for alle. Alle ugens dage. Både for bankens kunder – og for alle andre, som bare vil hænge ud, nyde en kop kaffe, holde et møde eller koble sin pc til Wi-fi. 

Med Emmerys i stueetagen er bank langt fra det første man tænker på, når man træder ind ad døren. Og rent arkitektonisk er der heller ikke meget traditionel bankfilial over stedet. Tilsammen understreger det, at tingene i AL² handler om meget andet end klassisk bankforretning. Udover traditionel rådgivning er events, udforskning af ideer og test af nye koncepter også en del indholdet i de nyskabende rammer, hvor alle er velkomne.

Fysisk nærværende i en digital verden

I AL² kan du deltage i en masse spændende arrangementer - helt gratis. Arrangementerne er målrettet børnefamilier, nye i København, unge under uddannelse, boligkøbere og mange andre, som kan få inspiration, gode råd og i det hele taget gode oplevelser. I en tid, hvor alting bliver mere og mere digitalt, tror vi nemlig på, at der også fortsat bliver behov for at være fysisk nærværende og lokalt engageret – også som bank – og gerne på en uhøjtidelig måde. Det, tror vi på, vil engagere folk i langt højere grad, end hvad vi ellers er vant til i sektoren.

Nogle af arrangementer har et økonomisk tema, men det kan også handle om eksamensangst, sund mad eller børn. Og vi inviterer gerne eksterne eksperter ind, når vi ikke selv kan svare. Det gør vi fordi, vi tror på det har relevans for vores kunder. Og hvad er en bank, hvis ikke den er relevant?

> Se de mange spændende events i AL²

Åbenhed og fællesskab

Den helt klare målsætning med AL² er at skabe endnu bedre kundeoplevelser - vel at mærke i tæt samspil med kunderne og det omkringliggende samfund.

"De seneste år er adskillige tech-enheder, innovations-labs og x-hubs – kært barn mange navne – poppet op i den finansielle sektor. Det giver god mening i en verden, hvor digitalisering fylder mere og mere. Men vi mener, at udviklingen kræver langt større inddragelse af kunder og omverden, end vi ellers ser omkring os. For også i fremtiden at kunne engagere og skabe værdi for vores kunder og samfundet, skal vi ikke bare udvikle til, men udvikle os sammen med dem. Derfor har vi i AL² skabt et åbent fællesskab for alle, hvor nye ideer kan fødes og koncepter kan designes og testes,” siger Gert Jonassen, ordførende direktør i Arbejdernes Landsbank.

AL² er i virkeligheden alt det, Arbejdernes Landsbank altid har været, men her afspejles bankens fysiske nærvær og åbenhed også i rammerne, og den måde banken er en del af nærmiljøet på.