Mastercard Platinum

Mastercard Platinum er et eksklusivt kreditkort med en rentefri kredit på 200.000 kr. og en rejseforsikring med udvidede dækninger i hele verden - for dig og din familie.

Mand i lounge i lufthavn

Mastercard Platinum er et eksklusivt kort, som giver dig en rentefri kredit på 200.000 kr. i op til 45 dage. Kortet kan bruges i fysiske og online butikker verden over.

Sammen med kortet får du en omfattende rej­se­for­sik­ring, som sikrer, at du og familien er ultimativt dækket på rejser i hele verden.

Med kortet følger også en lang række andre fordele - bl.a. en attraktiv købssikring, som omfatter prissikring og udvidet re­k­la­ma­tions­ret, gratis loungeadgang i lufthavne og ekstra forsikringer ved billeje.

Kortet er det Mastercard, som giver dig den største handlefrihed. Omvendt stiller det også høje krav til din kre­dit­vær­dig­hed.

Mastercard Platinum er til dig, der ikke ønsker at gå på kompromis. Du ønsker at have maksimal økonomisk frihed og en rejseforsikring, som giver dig og familien den bedste dækning, når I rejser. Du prioriterer også at have gratis adgang til lounges i lufthavne.
Dorte Poulsen, kortchef i Arbejdernes Landsbank

Ultimativ dækning på rejser i hele verden

Rejseforsikringen tilknyttet Mastercard Platinum giver dig og din familie den bedst mulige dækning på rejser i hele verden. Forsikringen dækker bl.a. hospitals- og lægeudgifter, erstatningsrejse, bortkommen og forsinket bagage og ulykkesforsikring - og sikrer dig maksimal kompensation og erstatning. Forsikringen dækker også, selvom rejsen ikke er købt med kortet.

Fakta om Mastercard Platinum

 

  • Rentefri kredit
    Med et Mastercard Platinum får du en rentefri kredit på 200.000 kr. i op til 45 dage. Når du bruger din kredit, kan du vælge at betale saldoen hver måned eller aftale en løbende afvikling. Vær opmærksom på, at Mastercard Platinum stiller høje krav til din kre­dit­vær­dig­hed - dvs. at du har en sund økonomi og evne til at betale de lånte penge tilbage.

  • For­brugs­græn­ser
    Med kortet kan du købe for op til 200.000 kr. pr. løbende 30 dage, og du kan hæve op til 12.000 kr. i kontanter pr. dag. Det maksimale forbrugsbeløb på 200.000 kr. er inkl. kon­tan­tud­be­ta­lin­ger.

  • Kon­tan­tud­be­ta­ling
    Du kan hæve op til 12.000 kr. om dagen med et Mastercard Platinum. Dog maksimalt 60.000 kr. pr. løbende 30 dage.

  • Familiekort
    Der kan udstedes familiekort til ægtefælle, samlever eller hjemmeboende børn over 18 år. Familiekortet har samme forbrugsgrænse, som hovedkortet og tilknyttes samme konto.

  • Betaling via mobil
    Du kan tilmelde kortet til mobile be­ta­lings­løs­nin­ger som Apple Pay, Google Pay, Fitbit Pay og Garmin Pay. Med mobilbetaling bliver dit kortnummer ikke overført til be­ta­lings­ter­mi­na­len, hvilket gør betalingen mere sikker.

  • Rej­se­for­sik­ring (udvidede dækninger og maksimal kompensation)
    Sammen med dit Mastercard Platinum får du en udvidet rej­se­for­sik­ring, som giver dig mulighed for at få maksimal kompensation og erstatning, hvis uheldet er ude. Forsikringen omfatter bl.a. ubegrænset hjemtransport og dækning af hospitals- og lægeudgifter, er­stat­nings­rej­se, bortkommen og forsinket bagage og ulyk­kes­for­sik­ring. Forsikringen dækker dig og hele din familie - både når I rejser sammen og alene. Forsikringen dækker også, selvom rejsen ikke er købt med kortet.

  • Gratis adgang til lounges i lufthavne
    Sammen med dit Mastercard Platinum får du et Priority Pass, som giver dig gratis adgang til eksklusive lounges i lufthavne verden over. Du får i alt 10 gratis besøg om året.

  • Købssikring
    Til kortet er der tilknyttet en købssikring, som omfatter prissikring og udvidet re­k­la­ma­tions­ret. Med købssikring er du sikret ved tyveri og udefra kommende skader på dine køb. Den sikrer også, hvis du inden for 90 dage finder varen et andet sted til en meget lavere pris. Endelig er du sikret 3 års ekstra re­k­la­ma­tions­ret, hvis en indkøbt elektronisk vare ikke virker efter hensigten. For at være omfattet af købssikring, skal din nye vare være betalt med dit Mastercard og skal have kostet mindst 1.000 kr.

  • Geografisk sikkerhed
    ​​​​​​​Med alle typer af Mastercard er der mulighed for at åbne/lukke for brugen af kortet i specifikke lande med geografisk sikkerhed. Derudover kan du åbne/lukke for øvrige kategorier som fx internet, pengeautomater, spil på internettet og spil undtagen internettet.

  • Alder
    Kortet kan udstedes til kunder fra 18 år.

 

Se brugerregler for Mastercard Platinum

Se også