3%-lån med afdrag melder sig på banen

Vi skal seks år tilbage for at finde højere renteniveau.

Brian Friis HelmerPrivatøkonombf@al-bank.dk38 48 45 55
Coronadyk i danskernes aktieformuer stort set indhentet i april

Ovenpå dagens møde i den europæiske centralbank fortsætter renterne op. I forgårs bød vi velkommen til 3%-lånet med 10 års afdragsfrihed, mens turen allerede fra i morgen kan komme til 3%-lånet med afdrag, hvis kursen er under 100, hvilket meget tyder på er tilfældet i øjeblikket. Det afdragsfrie 3%-lån med 30 års afdragsfrihed kom i spil 25. februar, så kommer varianten med afdrag på banen i morgen, så er trioen af fastforrentede lån med en rente på 3% fuldendt.

Ren­te­ud­vik­lin­gen går rigtig stærkt i øjeblikket. Vi er nu nået til at alle tre varianter af 3%-lån kan blive tilgængelige for boligejerne i morgen. Vi skal vel at mærke hele seks år tilbage, sidst et 3%-lån med afdrag var i spil. For en måneds tid siden hed renten 1,5%, og for lidt over et år siden var navnet 0,5%. Det er kort og godt blevet dyrere at belåne friværdien eller finansiere et boligkøb.

Den højere rente på et 30-årigt fastforrentet lån betyder, at det i dag er ca. 1.600 kr. dyrere i månedlig ydelse at låne 1 mio. kr. afdragsfrit i forhold til for 1 år siden. Det kan påvirke overvejende boligkøbere, som for nogens vedkommende ganske enkelt må se sig om efter en billigere bolig, da finansieringen er blevet dyrere.

Den stigende rente bringer for alvor en opkonvertering på banen – et begreb boligejerne de seneste mange år ikke har stiftet særligt bekendtskab med. En opkonvertering vil især henvende sig til boligejere med 0,5%- og 1%-lån. De har nemlig set værdien af deres restgæld rasle ned i takt med, at renten er steget.

Har man lige sat underskriften på en købsaftale til drømmeboligen eller skal man til at opkonvertere anbefaler vi, at man får kurssikret sit lån. Især den seneste tid har vist, hvor meget renterne kan svinge, og det understreger vores generelle anbefaling om at kurssikre sit lån.

Relaterede artikler