Konverteringer krydser 16 mia. kr. med 3 uger til opsigelsesfrist

Tal fra realkreditinstitutterne viser, at indfrielserne er nået op på 16,7 mia kroner. Læs mere og hold dig opdateret på udviklingen i dansk økonomi her »

Brian Friis HelmerPrivatøkonombf@al-bank.dk38 48 45 55
Coronadyk i danskernes aktieformuer stort set indhentet i april

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra re­al­kre­di­tin­sti­tut­ter­ne viser, at de foreløbige indfrielser er nået op på 16,7 mia. kr. ved udgangen af sidste uge. Det er en stigning på lidt mere end 4 mia. kr. fra ugen før. Det betyder, at de foreløbige indfrielser er på næsten samme niveau, som vi så på samme tidspunkt op til fristerne i juli og oktober sidste år, hvor vi endte med to mindre kon­ver­te­rings­bøl­ger på henholdsvis 56 og 63 mia. kr.

Der er fint gang i kon­ver­te­rin­ger­ne allerede, og vi går endnu en op­si­gel­ses­frist i møde, hvor der er potentiale til, at en nogenlunde kon­ver­te­rings­bøl­ge kan være i sigte. Med det nuværende renteniveau forventer vi, at kon­ver­te­rings­bøl­gen kommer til at være på den gode side af 50 mia. kr., og derfor vil kunne måle sig med kon­ver­te­rings­ak­ti­vi­te­ten ved de seneste to op­si­gel­ses­fri­ster. I øjeblikket ligger 0,5 pct. lånet ganske lunt i svinget til en kurs omkring 97,5, og døren står derfor på klem for boligejere med 1,5 pct. lån, som bør holde skarpt øje med 0,5 pct. lånets kursudvikling i den kommende tid. For de boligejere, som har et 2 pct. lån eller derover står døren på vid gab, hvis man overvejer en konvertering.

Renteniveauet er i øjeblikket lidt lavere, end vi så på samme tidspunkt op til op­si­gel­ses­fri­ster­ne i juli og oktober. I modsat retning trækker, at mange boligejere både i 2019 og 2020 allerede har nedkonverteret og fået klaret omlægningen.

Har man i dag et 2 pct. lån med afdrag med en restgæld på 1 mio. kr. og omlægger det til et nyt 0,5 pct. lån, så sparer man ca. 230 kr. om måneden efter skat. Omkostningen i form af gebyr og kurstab er ”tjent hjem igen” på ca. 4 år. Har man i stedet et 1,5 pct. lån med afdrag med en restgæld på 1 mio. kr. og omlægger det til et nyt 0,5 pct. lån, så sparer man ca. 100 kr. om måneden efter skat. Omkostningen i form af gebyr og kurstab er ”tjent hjem igen” på ca. 6 år.

Relaterede artikler