Der blev lagt 115 mia. kr. til danskernes aktieformuer i 2020

Krydser for første gang 500 mia. kr.

Brian Friis HelmerPrivatøkonombf@al-bank.dk38 48 45 55
1 pct. lånet holder stand over 99, mens opsigelsesfristen rykker tættere på

Nye tal fra Nationalbanken viser, at de danske husholdningers egne ak­tie­be­hold­nin­ger steg i december med 19,5 mia. kr. Det betyder, at den samlede beholdning i 2020 som helhed er øget med 115 mia. kr. eller 30 pct. og lyder på 503 mia. kr. ved udgangen af 2020. Statistikken ser alene på VP-registrerede værdipapirer.

Aktieformuerne tog sig et gevaldigt dyk i den blodrøde marts, hvor ak­tie­mar­ke­der­ne bragede ned og sendte aktieformuerne ned med næsten 10 pct. til en samlet beholdning på 360 mia. kr. Siden er ak­tie­mar­ke­der­ne vendt på en tallerken og braget frem og samlet steget med mere end 143 mia. kr. siden bunden i marts

Danskernes aktieformuer har haft et flot 2020 på trods af, at Coronakrisen sendte alverdens aktiemarkeder i dørken i marts. Den massive modvind, som marts bød på, er siden blev til kraftig medvind, hvilket har sendt danskerens aktieformuer opad. Den primære årsag til stigningen i aktieformuerne kommer som følge af ak­tie­kurs­stig­nin­ger og ikke af, at danskerne aktivt har købt op i markederne. Danskerne bliver altså som helhed belønnet for deres is i maven under turbulensen i marts. Nogle kan dog godt have solgt ud, mens andre har købt op, men under ét er hus­hold­nin­ger­ne altså gået gennem krisen uden at sælge ud.

Det er i alt­over­skyg­gen­de grad kurs­stig­nin­ger­ne som har givet den kraftige stigning i danskernes aktieformuer. Samtidig har danskerne aktivt også købt lidt op, som til en vis udstrækning formentlig kan tilskrives udbetalingen af feriepengene.

Zoomer vi ind og kigger på den hjemlige andedam og det danske C25-indeks, så klarede indekset sig flot i 2020 og bød samlet set på en stigning på næsten 35 pct. Omvendt er C25 bremset op i januar, og p.t. ligger indekset ca. 2 pct. nede i forhold til starten på året. Udviklingen i januar er ikke med i dagens tal, men de seneste dages massive kursudsving kan have givet ubehag i maven hos nogle uden, at udsvingene dog kan måle sig med det, vi så tilbage i marts sidste år. Når man investerer i aktier, sker det som oftest via en langsigtet strategi, hvor man tåler de udsving, der vil komme undervejs og holder fast. Netop fastholdelse af den langsigtede strategi viste sig som yderst gunstig sidste år, end hvis man var gået i panik og havde solgt ud på bunden i marts.

Vi fik i går tal der viser, at danskerne har mere end 1 billion kroner stående på helt almindelige bankkonti. Vores råd er, at man har 2-3 gange sin månedsløn (efter skat) stående på kontoen til løbende forbrug og uforudsete begivenheder. Har man mere stående på sin bankkonto end det, og pengene ikke er øremærket til nært forestående forbrug, så bør man overveje om midlerne med fordel kan bruges på fx ekstraordinært afdrag på gæld, indskud på pension eller ener­giop­ti­me­ring af sin bolig. Har man de lange briller på, og har ri­si­ko­ap­pe­tit­ten til det, så kan man naturligvis også overveje investering.

Relaterede artikler