Den skattepligtige indkomst steg 4,6% i 2020

Danskerne blev som gennemsnit 4,6% rigere i 2020.

Brian Friis HelmerPrivatøkonombf@al-bank.dk38 48 45 55
Danskerne indkomst steg med 3,4 procent i 2019 – Coronakrisen giver dog økonomisk modvind

Den gennemsnitlige dansker havde en A-skattepligtig indkomst før skat på 304.000 kr. i 2020, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Den A-skattepligtige indkomst voksede med 4,6% i 2020 sammenlignet med 2019 (se tabel 1). Den markante stigning skyldes udbetalingen af de indefrosne feriepenge i efteråret. Fraregner vi imidlertid udbetalingen af feriemidlerne, steg den skattepligtige indkomst blot med 1%, hvilket er den laveste ind­komst­frem­gang siden 2012, hvor statistikken begynder.

Danskerne blev som gennemsnit 4,6% rigere i 2020, hvor de seneste års ind­komst­frem­gang altså fortsatte, og som i høj grad skyldes udbetalingen af de indefrosne feriemidler i efteråret. Inden vi får hænderne for højt op over hovedet, skal vi huske på, at ind­komst­frem­gan­gen i 2020 - fratrukket feriepengene - blot lyder på 1%, hvilket er den laveste fremgang siden 2012. Det vidner om, hvor hårdt krisen ramte, hvor ledigheden på kort tid skød op med 76.000 personer sidste forår, hvortil der også var nogen, som gik ned i løn i en periode. Selvom mange er kommet i arbejde igen, så har det altså givet modvind til indkomsterne sidste år.

Ser vi fremad, så er der gode udsigter til, at danskerne også bliver rigere i år. Mange er kommet i arbejde igen siden sidste forårs stormvejr, og lønningerne stiger stadig. Og derudover er anden omgang af feriepengene i gang med at blive udbetalt.

Midt i fyrrerne tjener man mest

Ser vi over et helt liv, så stiger indkomsten typisk i takt med anciennitet og uddannelse, og derfor er det meget naturligt, at det er de unge, som tjener mindst i gennemsnit. At indkomsten i gennemsnit så topper midt i fyrrerne på 432.900 kr. (se tabel 2) skyldes ikke, at de ældre decideret falder i løn. Det skyldes, at tilknytningen til ar­bejds­mar­ke­det falder i takt med, at vi bliver ældre og lønindkomsten derved falder.

De personer, som i gennemsnit tjener mest, bor i Nordsjælland, hvor man i gennemsnit har en skattepligtig indkomst på 352.300 kr. i 2020 (se tabel 3). Den gennemsnitlige skattepligtige indkomst er lavest på Bornholm, hvor man i gennemsnit tjente 256.700 kr. i 2020.

Tabel 1: Gennemsnitlig A-skattepligtig indkomst for personer over 14 år

 

2019

2020

Ændring i procent

A-skattepligtig indkomst

             290.600

             304.000

4,6%

Løn

             212.100

             222.500

4,9%

Dagpenge og kontanthjælp

               12.800

               14.400

12,5%

Pension

               60.900

               62.000

1,8%

SU

                  4.200

                  4.200

0,0%

Anden A-indkomst

                     700

                     900

28,6%

Kilde: Arbejdernes Landsbank på baggrund af Danmarks Statistik. Afrundet til nærmeste hundrede.

    

Tabel 2: Gennemsnitlig A-skattepligtig indkomst efter alder

Alder

2019

2020

Ændring i procent

I alt

             290.600

             304.000

4,6%

15-19 år

               32.900

               33.500

1,8%

20-24 år

             150.600

             155.600

3,3%

25-29 år

             247.300

             259.200

4,8%

30-34 år

             322.400

             339.600

5,3%

35-39 år

             362.500

             381.300

5,2%

40-44 år

             393.200

             414.100

5,3%

45-49 år

             410.700

             432.900

5,4%

50-54 år

             406.600

             427.900

5,2%

55-59 år

             382.000

             404.900

6,0%

60-64 år

             343.200

             359.300

4,7%

65-69 år

             265.400

             275.000

3,6%

70-74 år

             236.800

             242.400

2,4%

Over 74 år

             215.900

             221.400

2,5%

Kilde: Arbejdernes Landsbank på baggrund af Danmarks Statistik. Afrundet til nærmeste hundrede.

    

Tabel 3: Gennemsnitlig A-skattepligtig indkomst efter landsdel

Landsdel

2019

2020

Ændring i procent

Hele landet

             290.600

             304.000

4,6%

Landsdel Byen København

             307.500

             322.200

4,8%

Landsdel Københavns omegn

             322.800

             336.500

4,2%

Landsdel Nordsjælland

             337.000

             352.300

4,5%

Landsdel Bornholm

             247.800

             256.700

3,6%

Landsdel Østsjælland

             318.600

             334.000

4,8%

Landsdel Vest- og Sydsjælland

             272.100

             285.100

4,8%

Landsdel Fyn

             266.800

             279.100

4,6%

Landsdel Sydjylland

             278.900

             291.400

4,5%

Landsdel Østjylland

             284.300

             298.000

4,8%

Landsdel Vestjylland

             274.100

             286.200

4,4%

Landsdel Nordjylland

             269.300

             281.100

4,4%

Kilde: Arbejdernes Landsbank på baggrund af Danmarks Statistik. Afrundet til nærmeste hundrede.

Relaterede artikler