Gå til indhold PrivatErhvervUnderskriftsrum Gå til navigation
Danskernes aktieformuer kravler op i ny rekord

Danskernes aktieformuer kravler op i ny rekord

28. juni 2021
Gå til nyhedsoversigt

Dagsfriske tal fra Nationalbanken viser, at de danske husholdningers egne aktiebeholdninger steg med knap 5 mia. kr. i maj, hvilket endnu en gang sender aktieformuerne op i ny rekord, som i alt lyder på 564 mia. kr. Statistikken ser alene på VP-registrerede værdipapirer.

I begyndelsen af krisen dykkede aktieformuerne fra lige knap 400 mia. kr. til 360 mia. kr. i marts sidste år. Siden er formuerne vendt rundt på en tallerken, og har for længst indhentet det tabte, og sætter altså nu endnu en gang rekord med 564 mia. kr.

På lidt over et år er danskernes aktieformuer braget op med mere end 200 mia. kr. Det svarer til en stigning på ikke mindre end 57%, hvilket resulterer i en ny rekord på den front, hvor de kraftige stød til aktiemarkederne i krisens indledning altså i den grad bliver sat til vægs. Den altdominerende årsag til, at der er vokseværk i de danske aktieformuer, er kursstigninger og ikke, at danskerne aktivt har været ude at købe op på aktiemarkederne.

Tager vi et kig på danske C25-indeks, så var udviklingen i maj set over hele måneden nogenlunde status quo med en lille op på ca. 1%. C25-Indekset udviser lidt mere positive takter i juni, hvor indekset indtil videre er steget med ca. 3%. Udviklingen i juni er ikke med i dagens tal fra Nationalbanken, men det giver et praj om, at danskernes aktieformuer kan fortsætte den rekordsættende tendens, når tallene fra juni bliver klar.

I fredags fik vi tal for, at danskernes helt almindelige indlånskonti bugner. Ved udgangen af maj stod der således 1.041 mia. kr. i bankindlån, hvilket gør danskerne yderst velpolstrede. Vores råd er, at man har 2-3 gange sin månedsløn (efter skat) stående på bankkontoen til løbende forbrug og uforudsete begivenheder. Har man mere stående på sin helt almindelige bankkonto end det, og pengene ikke er øremærket til nært forestående forbrug, så bør man overveje om midlerne med fordel kan bruges på fx ekstraordinært afdrag på gæld, indskud på pension eller energioptimering af sin bolig. Har man de lange briller på, og har risikoappetitten til det, så kan man naturligvis også overveje investering.