Rentefald sender antallet af lånetilbud i vejret i ellers normalt stille februar

Boligejere og virksomheder modtog 22.975 lånetilbud.

Brian Friis HelmerPrivatøkonombf@al-bank.dk38 48 45 55
Rentefald sender antallet af lånetilbud i vejret i ellers normalt stille februar

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Finans Danmark viser, at boligejere og virksomheder modtog 22.975 lånetilbud fra re­al­kre­di­tin­sti­tut­ter­ne i februar. Det er det højeste antal lånetilbud i en februar måned, vi har set siden 2015. Antallet af lånetilbud er lavere i februar end i januar, men det kommer ikke som nogen større overraskelse, da januar bød på en op­si­gel­ses­frist for kon­ver­te­rings­lyst­ne boligejere.

Renten har kun kendt én vej siden begyndelsen af 2020, og det er ned. Det er frygten for, hvad Corona-virus betyder for økonomien, der trykker renterne i bund. Det giver derfor god mening, at antallet af lånetilbud fortsætter det høje niveau fra 2019 ind i 2020. Som tillæg har der også været godt gang i hushandlerne i begyndelsen af året.

Ser vi fremad, så er der potentiale til, at rentefaldet kan sætte fut under kon­ver­te­rin­ger­ne, selvom det sker på en trist og negativ baggrund med sygdom. I øjeblikket har 0,5 pct. lånet en kurs lige under 98, men fortsætter rentefaldet, og vi dermed får 0,5 pct. lånet tættere på kurs 100, så kan der blive lagt i kakkelovnen til endnu en kon­ver­te­rings­bøl­ge. Det vil åbne døren på vid gab for boligejere med 1,5 pct. og 2 pct. lån. Det er endnu for tidligt at spå om omfanget af konverteringer, men som boligejer med fast rente er der al mulig grund til at spænde sik­ker­heds­se­len og følge med i den kommende tid.

Har man i dag et 2 pct. lån med afdrag og en restgæld på 1 mio. kr. og omlægger til et nyt 0,5 pct. lån, så sparer man ca. 240 kr. om måneden efter skat. Omkostningen i form af gebyr og kurstab er ”tjent hjem igen” på ca. 4 år.

Relaterede artikler