Gå til indhold PrivatErhvervDigital signering Gå til navigation
Historisk stor låneinteresse - der blev i 2019 optaget lån for "tæt på" 1 billion kr.

Historisk stor låneinteresse - der blev i 2019 optaget lån for "tæt på" 1 billion kr.

17. januar 2020
Gå til nyhedsoversigt

Netop offentliggjorte tal fra Finans Danmark viser, at realkreditinstitutterne udbetalte lån for 909 mia. kr. i 2019. Det er et historisk stort beløb, hvor 2005 indtil nu har haft den største låneudbetaling med knap 750 mia. kr. Til boligejere alene blev der udbetalt 556 mia. kr., hvilket heller aldrig er set højere. Også her er det 2005, som må vige fra rekordpladsen til fordel for 2019.

Danskernes låneoptagelse brød gennem lydmuren i 2019. Det er lidt svimlende at tænke på, at der samlet set er udbetalt lån for noget der leder tankerne hen på 1 billion kroner. Inden vi dejser helt om, skal vi dog huske på, at sidste år var præget af historisk store konverteringsbølger, hvor der også blev indfriet lån for et historisk stort beløb. Så ser vi på den faktiske stigning i danskernes realkreditlån, er det vel at mærke den største udlånsstigning i det forgangne årti, men den er ikke historisk stor og overgås af flere år i midten af 00’erne. Man skal ikke negligere det massive lånebeløb sidste år, men det tager lidt af brodden. Udlånet steg i bund og grund relativt moderat med knap 4%.

Allerede i foråret skyllede en konverteringsbølge ind over landet med indfriede lån for omkring 100 mia. kr., hvor der stor grad blev søgt over mod 1,5%-lånet. Efterfølgende faldt renten på ny til aktuelle 1%, og i en periode til 0,5%, som affødte de historisk store konverteringsbølger i sommer og i efteråret, hvor der blev indfriet lån for 185 mia. kr.

Den stigende udlånsvækst er i altovervejende grad drevet af lån med livrem og seler. Blandt boligejere står de fastforrentede lån for mere end den samlede stigning og tryner lån med variabel rente. De fastforrentede lån står i dag for knap 47% af boligejernes lån mod godt 42% for et år siden, mens de variabelt forrentede lån omvendt er skrumpet ind til 53% fra 58%. Det bidrager til større robusthed på boligmarkedet og den generelle finansielle stabilitet. Samtidig falder omfanget af afdragsfrie lån, som i dag står for knap 44% mod 46% for et år siden.

Vitaminindsprøjtning til privatforbruget

Vi er på vej ind i et år, hvor privatforbruget kommer til at være den nye vækstmotor i dansk økonomi. Det skyldes en stadig stigende og rekordhøj beskæftigelse, pæn fremgang i reallønnen, og så sidste års massive rentefald kombineret med fremgang på boligmarkedet.

Sidstnævnte påvirker privatforbruget via flere kanaler. Først og fremmest giver rentefaldet klækkelige rentebesparelser og dermed flere penge mellem hænderne til boligejerne. Hertil er boligpriserne generelt steget over en længere årrække, og nogle boligejere benytter sig af omlægningssituationen til at optage yderligere lån. Samlet set vil kombinationen af lavere udgifter til boliglånet og årtiets højeste udlånsvækst fungere som en vitaminindsprøjtning til et privatforbrug, som i forvejen står med gode rammevilkår.

Når det er sagt, er vi generelt blevet mere forsigtige med et historisk set lavt forbrug i forhold til vores indkomst. Pilen peger igen op for både forbrugskvote såvel som gældskvote, men jeg er på ingen måde bange for, at vi er på vej ud i nogen forbrugs- eller lånefest. Det er vi kort og godt blevet for forsigtige til.