Danskernes bankindlån steg i juli – igen tæt på at krydse 1 billion kroner

Friske tal fra Nationalbanken viser, at danskernes bankindlån steg med næsten 9 mia. kr. i juli, hvilket svarer til 0,9 procent mere indlån end i juni. Det betyder, at danskerne i juli har 997 mia. kr. stående på helt almindelige bankkonti, og altså er tæt på 1 billion kroner. I bund og grund er danskernes bankindlån blot tilbage på, hvad det lød på for 2 måneder siden.

Flere tal peger på, at danskerne har brugt en del penge den seneste tid, hvor vi bl. a. har set et detailsalg springe i vejret med en massiv ketchupeffekt. Men på trods af indikationer på, at danskerne på nogle områder har taget spen­der­buk­ser­ne på, så ser vi altså en relativ flad udvikling i det som står på danskernes bankkonti over de seneste tre måneder. Det skal vi selvfølgelig også se i lyset af, at mange danskere har holdt ferie på helt anden vis i år, end de plejer. Så mens, at vi har brugt flere penge herhjemme, hvilket vi kan se i de indenlandske tal, så har udgifter på udenlandske rejser ikke drænet bankkontoen hos danskerne.

Ser vi fremad, så er der flere modsatrettede effekter i spil. Vi går en tid i møde, hvor en del danskere vil ansøge om at få deres indefrosne feriepenge udbetalt, hvilket i sig selv vil kunne sende indlånet over den famøse grænse på 1 billion kroner. Samtidig har vi set et ekstremt stærkt boligmarked med høj han­del­sak­ti­vi­tet og dertilhørende stigende boligudlån. Det vil også påvirke indlånet i opadgående retning. Modsat kan den generelle lavere økonomiske aktivitet og et boligmarked, som vi forventer skal et gear ned over den kommende tid, påvirke indlånet i nedadgående retning. Derudover vil en del af de udbetalte feriepenge blive kanaliseret over i forbrug eller anden opsparing i den umiddelbare tid efter udbetalingen.

Det store milliardbeløb danskerne har stående på bankbogen svarer til, at hver dansker over 18 år i gennemsnit har 214.000 kr. stående. Selvom pengene langt fra er ligeligt fordelt blandt danskerne, så peger mange ting på, at robustheden i mange danske familier er til stede, hvor der er midler til at stå imod med i dårlige tider. Hertil kommer, at vi også ser et boligmarked som gik ind i Coronakrisen med et solidt bagtæppe, hvor buen ikke er spændt så hårdt for, som vi fx så op til den finansielle krise i 00´erne.

Hvor meget man skal have stående som buffer på en konto, er naturligvis individuelt, men vores råd er, at man har 2-3 gange sin månedsløn (efter skat) stående på kontoen til løbende forbrug og uforudsete begivenheder.