Gå til indhold PrivatErhvervUnderskriftsrum Gå til navigation
Danskernes aktieformuer faldt næsten 18 mia. i februar

Danskernes aktieformuer faldt næsten 18 mia. i februar

27. marts 2020
Gå til nyhedsoversigt

Nye tal fra Nationalbankens Værdipapirstatistik viser, at danske husholdningers aktieformuer faldt med 17,7 mia. kr. i februar. Det svarer til et fald på 4,5%, og den samlede aktieformue lød ved udgangen af februar således på 380 mia. kr. mod 398 mia. kr. måneden forinden.

Faldet i februar har vist sig som det blotte startskud til, hvad marts har budt på, hvilket kommer til at sætte et mærkbart aftryk på danskernes aktieformuer. På trods af lidt medvind i denne uge, med undtagelse af røde markeder i dag, så er billedet lige nu, at danske aktier er faldet med mere end det dobbelte i marts i forhold til i februar. Og det kommer til at kunne mærkes på formuen. Faldet i februar skyldes både, at aktiekurserne er faldet, men også at man har valgt at sælge en anelse ud. Således kan omkring 14 mia. af de knap 18 mia. kroners fald i formuen spores tilbage til kursfald, mens det resterende er frasalg. På obligationssiden steg danskernes formue i februar, mens den faldt i investeringsforeningsbeviser.

Faldende værdi på værdipapirer er blot et ud af en lang række områder, hvor danskerne bliver økonomisk ramt af Coronavirussens hærgen. Og slaget har været voldsomt og enormt. Også på boligformuen kan der unægtelig gå Coronavirus i den. Vi forventer først og fremmest, at handelsaktiviteten bliver påvirket i ekstrem grad i disse måneder, men at aktiviteten vil stige igen, når vi kommer ud på den anden side. Det vil dog også sætte sig i priserne, og vi ser tæt på uændrede boligformuer set for året som helhed, men med større risiko for pil ned end pil op. Hertil er der en reel risiko for, at Coronavirussen sætter de helt dybe spor i dansk økonomi, hvilket også vil give en mere negativ historie for boligmarkedet – det er dog ikke vores hovedscenarie.

Helt overordnet står vi i recession i Danmark, og det er en tid, hvor mange danskere mærker det direkte på privatøkonomien på den ene eller anden måde. Dagligt forlænges køen af ledige ganske markant. Det giver ikke alene en anden økonomisk virkelighed for den enkelte, men også det ulykkelige i at blive afskediget. Det er kort sagt en grum tid, vi står midt i. Recessionen bliver dyb, men vi håber og tror på en recession af kortere karakter. Risikoen for en længerevarende af slagsen er dog til stede, og det er det, man for alt i verden skal undgå, hvilket også imødekommes med adskillige hjælpepakker og stimuli fra politikere og centralbanker verden over.