Gå til indhold PrivatErhvervUnderskriftsrum Gå til navigation
Danskernes opsparing vokser for 16 måned i træk

Danskernes opsparing vokser for 16 måned i træk

26. september 2019
Gå til nyhedsoversigt

Husholdningerne havde ved udgangen af august 941 mia. kr. stående i banken, hvilket er 12 mia. mere end i juli - viser friske tal fra nationalbanken. Det svimlende beløb svarer til at hver person over 18 år i gennemsnit havde 208.000 kr. stående i banken. Danskernes opsparing i banken voksede således for 16 måned i træk.

Voksende opsparinger gør opsvinget robust

At danskernes opsparing vokser, undrer ikke. Det går nemlig rigtig godt i dansk økonomi hvor rekordmange er i arbejde og reallønnen stiger. På trods af fremgangen i dansk økonomi er forbrugerne forsigtige, og holder igen med forbrugsfesten.

I øjeblikket sparer danskerne 8 kr. op for hver 100 kr. der kommer ind på kontoen, og set med de historiske briller er det bestemt i den høje ende.

Danskernes store opsparing gør også at dansk økonomi mere robust. Skulle dansk økonomi, mod vores forventning, ende i en recession vil danskerne have en opsparing at tærer på. Det er en helt anden situation end før finanskrisen hvor vi for hver gang vi tjente 100 kr., lånte yderligere 3 kr. til forbrug – med andre ord brugte vi dengang flere penge end vi tjente. Det betød, at vi i årene efter krisen var nødt til at fokusere på gældsnedbringelse, hvor vi i dag ikke behøver have samme fokus.

Opsparingen er ikke lige lidt fordelt

Kan man ikke helt genkende sig selv i de godt 200.000 kr. på kontoen, så bliver tallet vel at mærke trukket op af få med ekstraordinært store indeståender. En nylig analyse fra Dansk Statistik viser, at 70% af personer med penge i banken har mindre end 100.000 kr. stående på kontoen, men det tager ikke det faktum fra dagens tal, at danskerne har stadig mere stående på kontoen.