Verdenshandlen i imponerende comeback

Set med danske briller er det bestemt positiv.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Udenlandske faktorer har trykket virksomhedernes humør i bund

Netop of­fent­lig­gjor­te tal for verdenshandlen fra CPB viser, at den samlede varehandel mellem klodens lande steg i november med 2,1% i forhold til oktober, når man tager højde for sæsonudsving. Verdenshandlen er nu steget 6 måneder i træk, hvor den er vokset med knap 22%. Det skal dog også ses i lyset af, at den kraftige stigning blandt andet sker på baggrund af det enorme dyk, som starten af coronakrisen bød på. På blot to måneder i marts og april faldt handlen med næsten 15%.

Sammenligner vi de nye tal med samme periode året før, så var handlen i november 2020 nu 1,5% højere end i samme periode 2019 - det er første gang, siden coronakrisen brød ud, at den samlede handel ligger højere, end i samme måned året før. Statistikken har dog for vane at vise mærkbare månedlige udsving, men ikke desto min er det positivt at se verdenshandlen være tilbage på niveau med inden krisen. Sammenligner vi de seneste tre måneder med samme periode året før, har verdenshandlen været blot 0,5% lavere.

Vi er vidne til et imponerende comeback til verdenshandlen. Det er gået enormt stærkt med at få genoprettet samhandlen, som på blot et halvt år efter krisens lynhurtige slag er tilbage for fulde gardiner. Til sammenligning tog verdenshandlen efter finanskrisen næsten tre gange så lang tid at komme tilbage på niveauet fra før krisen. Det siger en hel del om coronakrisens karakter, som ikke er kommet som følge af en traditionel økonomisk afmatning, hvorfor man har haft hurtigere og nemmere ved at genoptage situationen fra før. Samtidig har varehandlen flere steder været prioriteret af forskellige årsager under coronakrisen.

Dagens til fortæller dog et lidt kunstigt billede af samhandlen, da den alene dækker handlen med varer. Således er hele tjenestedelen ikke en del af statistikken, og tjenestedelen er for alvor ramt af coronakrisen. Sammenligner vi med danske tal, så er det netop tjenestedelen, som bider hårdest på eksporten. Sammenligner vi årets første 11 måneder i forhold til samme periode året før, så ligger eksporten samlet set -9% lavere, hvoraf tje­ne­ste­eks­por­ten står for de -6,5%, mens vareeksporten står for -2,5%.

Med danske briller er det bestemt positivt at se en generelt større samhandel, da vi har en relativt stor eksportandel i vores økonomi. Vi går dog også gå ind til de kommende måneder, hvor vi må erkende, at eks­port­mar­ke­der­ne er mere klemte igen som følge af vinterens smitte og øgede re­strik­tions­ni­veau. Det betyder nye fald i økonomien flere steder i verden, hvilket vi forventer også vil smitte af på den globale samhandel såvel som den danske eksport. Men selvom vi i øjeblikket står med et dobbeltdyk i økonomien mange steder, så er situationen langt fra forårets kollaps, og samtidig vil vac­ci­neud­rul­nin­gen få coronakrisen til at løsne grebet om økonomierne. Så vi forbliver fortrøst­nings­ful­de.

Eksporten bliver en af hovedpinerne for dansk økonomi i forbindelse med genopretningen. Dansk eksport er traditionelt mindre konjunk­tur­føl­somt, men er dog ikke immun overfor en nedgang i den økonomiske aktivitet. Det er vores forventning, at eksporten vil få mere fart på i løbet af året, og igennem 2022, som følge af stigende økonomisk aktivitet i vores sam­han­delslan­de.

Relaterede artikler