Ny fremgang i beskæftigelsen i USA - men kun meget svagt

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra USA viser, at beskæftigelsen udenfor landbruget steg med 49.000 i januar i USA. Der var op til dagens jobrapport ventet en fremgang i januar på 105.000, så der er derved tale om en lille negativ overraskelse. Den spæde fremgang i beskæftigelsen sker efter et skuffende fald i december, som med dagens offentliggøres tilmed revideres yderligere ned til -227.000 mod tidligere -140.000.

Det er såmænd positivt at se, at faldet i december var en enlig svale, men faldet i december viser sig desværre at være større end først antaget. Ikke desto mindre, så ville yderligere fald i januar give næring til bekymringen om ny tilbagegang for amerikansk økonomi, men det er altså ikke tilfældet med dagens tal, selvom de skuffer en smule. Be­skæf­ti­gel­ses­æn­drin­ger­ne de seneste måneder er dog så begrænsede, og samtidig udgør jobskabelsen i det private alene sølle 6.000. Så retfærdigvis er de seneste måneder mere er i retning af stilstand, men et nyt dyk er altså undgået for nu. Amerikansk økonomi med beskæftigelsen i fokus er imidlertid langt fra niveauet før krisen, og der går lang tid, før man er kravlet op af det krater, som coronakrisen skabte sidste år.

I begyndelsen af krisen dykkede beskæftigelsen med mere end 22 mio. i marts og april sidste år. Siden fulgte syv måneder med konstant be­skæf­ti­gel­ses­frem­gang på samlet set 12,5 mio., hvorefter december og januar har budt på de mindste be­skæf­ti­gel­ses­ud­s­ving under coronakrisen. Regner vi det hele sammen, er beskæftigelsen fortsat næsten 10 mio. nede sammenlignet med, hvor den var før krisen.

Der er i dag også offentliggjort tal for ar­bejds­løs­he­den, som i januar lød på 6,3%, hvilket er et pænt fald fra decembers 6,7%. Det er dagens positive overraskelse. Ar­bejds­løs­he­den toppede i april med 14,7% og efter et kraftigt fald, har ar­bejds­løs­heds­pro­cen­ten ligget mellem 6% og 7% i fire måneder i streg nu. Inden krisen var ar­bejds­løs­he­den den laveste i 50 år med 3,5%, og den aktuelt høje arbejdsløshed bliver mere og mere problematisk, jo længere tid der går. Pri­vat­for­bru­get står for omkring 70% af den amerikanske økonomi, og høj ledighed vil holde pri­vat­for­bru­get i snor.

Den sidelæns bevægelse er som sådan et godt udgangspunkt lige nu, da amerikansk økonomi har undgået et nyt tilbageslag i løbet af vinteren. Flere elementer peger nemlig på, at der kommer nyt kul på økonomien over den kommende tid. Der brygges løs på en ny hjælpepakke, og selvom Biden-ad­mi­ni­stra­tio­nen får svært ved at trække 1.900 mia. dollars igennem Senatet, så forventer vi, at der kommer en hjælpepakke af en så markant størrelse, at det også kommer til at kunne ses på den amerikanske beskæftigelse.

Det gode udgangspunkt for økonomien sker i sammenhæng med pen­gepo­li­tik­ken, hvor den amerikanske centralbank retorisk har sluppet tøjlerne til spekulationer om en snarlig ren­te­for­hø­jel­se. Blandt andet tillader man, at inflationen går over de 2% for en periode, for at sikre be­skæf­ti­gel­ses­må­let. Dermed er vejen banet for fi­nans­po­li­tik­ken over det næste stykke tid, og vi venter på det med længsel. Når det sker, vil den aktuelle stilstand blive erstattet af fornyet fremgang på jobmarkedet. Senere på året vil vac­ci­neud­rul­nin­gen få coronaen til at sippe grebet om økonomien, som bliver mere selvbærende igen.