Europæisk økonomi vokser for andet kvartal i træk

Dagens BNP-tal fra eurostat viser, at den økonomiske aktivitet i euroområdet stiger med 2,2% i årets 3. kvartal i forhold til 2. kvartal. Omvendt blev væksten i 1. kvartal nedjusteret fra 2,2% til 2,1%.

Det er andet kvartal i træk, hvor økonomien vokser i euroområdet. Dog ligger BNP fortsat under niveauet før coronakrisen. Til sammenligning var dansk BNP allerede i 2. kvartal 2021 højere, end inden coronakrisen ramte.

Det er helt oplagt positivt for danske økonomi, at økonomierne i euroområdet igen øger aktiviteten. Det vil smitte af på den danske økonomi, og det understøtter vores forventning om, at eksporten vil blive en betydelig bidragsyder til den danske økonomi til næste år i takt med, at den udenlandske genopretning fortsætter.

Retter vi blikket mod vores største sam­han­dels­part­ner, Tyskland, ser vækstbilledet også mere positivt ud end tidligere. Tysk økonomi voksede med 1,8 % i 3. kvartal, som følger en opjustering af vækst i 2. kvartal fra 1,6% til 1,9%.

I dag kom der desuden foreløbige tal for inflationen i euroområdet, som viser, at pris­stig­nin­ger­ne fortsat tager til i euroområdet. Inflationen steg fra 3,4% i september til 4,1% i oktober. Energipriserne fortsætter med at lægge et opadgående pres på inflationen med stigninger på 23,5% i oktober sammenlignet med for et år siden.

I dagens tal er det samtidig værd at bemærke, at ker­ne­in­f­la­tio­nen, som ekskluderer energi og fødevarer, stiger fra 1,9% i september til 2,1% i oktober, hvilket er det højeste niveau siden december 2002, og overgår dermed den seneste top i marts 2008. Den stigende kerneinflation skal desuden ses i sammenhæng med, at efterspørgslen fra den private sektor samtidig er relativt stærk. Dermed er det nemmere for virksomhederne at sende eventuelle om­kost­nings­stig­nin­ger videre til forbrugerne.

Den fortsatte stigning i inflationen i euroområdet vidner om et grundlæggende prispres i euroområdet. Det kan gøre balanceopgaven for ECB og Christine Lagarde svær at kommunikere. På den ene side er den højere inflation formentlig ikke så midlertidig som først antaget, og på den anden side har ECB formentlig ikke travlt med at stramme pen­gepo­li­tik­ken, da de iboende risici fra pandemien ikke er forsvundet og skrøbeligheden omkring den økonomiske genopretning således fortsat er til stede.