ECB holder pause

I Markedsnyt kan du læse cheføkonomernes holdning til udviklingen på det finansielle marked. Læs om den uændrede rente på aktier i Den europæiske Centralbank »

Opsigelsesfristen nærmer sig: Mindre konverteringsbølge skimtes i horisonten

Den europæiske centralbank, ECB, har netop afsluttet rentemødet. Som ventet bød det på absolut ingen ændringer i pen­gepo­li­tik­ken, hvor blandt andet den ledende rente forbliver uændret på -0,50%. Samtidig fastholdes op­købspro­gram­met, PEPP, som blev rullet ud i forbindelse med coronakrisen, på 1.850 mia. euro og minimum varende til udgangen af marts 2022. I december øgede og forlængede ECB opkøbene og samtidig ville reinvestere indtil udgangen af 2023.

Dagens møde er et totalt non-event, og det var såmænd også det, som der var i støbeskeen, så ingen overraskelse der. Skal vi lede efter bare en lille smule action, så skal vi finde det i sproget og ikke i handlingen. I pres­se­med­del­el­sen italesætter ECB flek­si­bi­li­te­ten omkring pandemi-opkøbene, hvor man ikke nødvendigvis vil købe op i fuldt omfang, hvis behovet heller ikke er der, mens man samtidig åbner døren for at gå et gear op, hvis situationen forværres. Men også her er det nok mere den konkrete italesættelse, som er det nye, frem for den flek­si­bi­li­te­ten i programmet, som lidt implicit allerede var forventet.

Selvom ECB er gået til pause, så har de vist, at de er til stede, når behovet er der, og vi skal ikke undervurdere centralbankens markante rolle gennem krisen. I bred forstand har cen­tral­ban­ker­ne mildnet krisen og smidiggjort den efterfølgende genopretning. Situationen er nu den, at genopretningen på den ene side er gået i stå, men optimismen for fremtiden er omvendt lys med vac­ci­neud­rul­nin­gen som hovedargument. Forværres situationen, forventer vi også fuldt ud, at ECB stiller pause-teen fra sig og kommer på banen igen. Det har været en hård start på 2021 med høj smitte og højt re­strik­tions­ni­veau i eurozonen, og det bider på økonomien. Men ECB vil se tiden an, og opstår behovet, så kommer vi også til at se mere til dem.

De danske boligejere kan også lune sig lidt ved dagens rentemøde, eftersom der er ikke er meget, som indikerer højere renter lige foreløbig, og efter decembers lempelser kommer man ikke til at stramme skruen foreløbig. Selvom ECB ikke fører direkte pengepolitik indenfor de danske grænser, så har det i høj grad en afsmittende effekt.

Både de negative renter på variabelt forrentede lån, som er påvirket af de korte renter hos ECB såvel som hos Nationalbanken, er efterhånden blevet hverdagskost for de mest ren­te­ri­si­ko­lyst­ne boligejere. Samtidig holder de 30-årige fastforrentede lån stadig holder fast i 0,5% i kuponrente, hvor de lave renter på de fastforrentede lån blandt andet skyldes de massive opkøb fra ECB. Danske re­al­kre­di­tob­liga­tio­ner er i høj grad en efterspurgt vare i udlandet, og her taler vi især om obligationerne bag de fastforrentede lån, hvor mere end 30% af obligationerne i dag er på udenlandske hænder. Netop de fastforrentede lån er med længder de danske boligejeres favoritlån i øjeblikket, og derfor bidrager ECBs opkøb også til at sikre billig bo­lig­fi­nan­si­e­ring for de danske boligejere.

Relaterede artikler