Gå til indhold PrivatErhvervUnderskriftsrum Gå til navigation
Laveste antal nye arbejdsløse i USA under coronakrisen

Laveste antal nye arbejdsløse i USA under coronakrisen

3. september 2020
Gå til nyhedsoversigt

Friske tal fra USA viser, at 881.000 amerikanere meldte sig ledige i sidste uge. Der var ventet 950.000 ansøgninger, så der er tale om en ganske positiv overraskelse. Trods det laveste antal under hele coronakrisen, så er det fortsat høje ende. Vi er dog for længst ovre de værste uger, som tilbage i marts lød på næsten 7 mio. om ugen.

Dagens tal markerer det laveste nytilmeldte ledige i USA under hele krisen. For blot anden gang melder mindre end 1 mio. amerikanere sig arbejdsløse på en uge. Der er såmænd intet magisk ved 1 mio., men den markerer forhåbentligt en ny æra, hvor vi ikke længere har behov for syv cifre til at opgøre de ugentlige ledighedstilmeldinger. Kort og godt bevæger både ledigheden og beskæftigelsen sig i den rigtige retning, hvor vi i morgen forhåbentligt kan konstatere en arbejdsløshedsprocent, som igen går under 10%. Malurten i bægeret er dog, at genopretningen har mistet momentum den seneste tid, og vi er fortsat enormt langt fra at have lukket det beskæftigelseshul, som blev skabt i begyndelsen af krisen.

I morgen offentliggøres den månedlige jobrapport, som ventes at byde på en jobskabelse i august på i omegnen af 1,4 mio. jobs. Det vil i så fald være den fjerde måned i træk med jobskabelse, hvor der så vil være blevet skabt næsten 11 mio. jobs i perioden. I begyndelsen af krisen dykkede beskæftigelsen imidlertid med godt 22 mio., hvorfor man på trods af de forventelige seneste fire måneders jobskabelse endnu er mere end 11 mio. jobs bagud sammenlignet med inden krisen. Arbejdsløshedsprocenten ventes at falde til 9,8% i august mod 10,2% i juli.

En kæmpe alarmklokke for den amerikanske økonomi er den høje arbejdsløshedsprocent. For selvom den er faldet fra toppen på 14,7% i begyndelsen af krisen og med en forventning om yderligere fald i morgen, så er den fortsat rystende høj. Bider den høje arbejdsløshed sig fast, vil det sætte dybe spor på privatforbruget og øge risikoen markant for et mere langvarigt tilbageslag til amerikansk økonomi. Netop privatforbruget står for næsten 70% af den amerikanske økonomi og var med længder den største drivfaktor bag dykket i BNP i 2. kvartal. Hertil spiller ny smittespredning en nøglerolle, hvor vi i juni og juli var vidne til ny smitte i flere stater og stedvise nedlukninger. Meget tyder dog på, at man er ved at have kontrol på smittespredningen, som igen er begyndt at tikke ned. Det bidrager til fornyet optimisme sammen med disse dages positive jobtal.

I dag er også offentliggjort tal for personer, som melder sig som fortsat ledige. Her falder antallet med mere end 1,2 mio. personer. Det er gode nyheder. Antallet lyder nu på godt 13,3 mio. mod 14,5 ugen før. Det vidner om, at der trods fortsat mange ledighedstilmeldinger samtidig er mange amerikanere, som kommer i arbejde. Antallet toppede under coronakrisen tæt på 25 mio. Dog skal man bemærke, at tallene over fortsatte ledighedstilmeldinger dækker over forrige uge, mens nye ledighedstilmeldinger dækker sidste uge.

USA har fået en mere direkte betydning for dansk økonomi. De senere år er eksporten til USA steget mærkbart, og det betyder i dag, at vores eksport til USA nærmer sig titlen som vores største eksportmarked. En stor del af eksporten til USA består dog af medicin, hvilket er mindre følsom overfor uro, men vi er langt fra afskærmet for, hvad der foregår på den anden side af Atlanten. Eksporten er og bliver en risikofaktor for dansk økonomi over den kommende tid.