Endnu en uge med 1,5 mio. nye arbejdsløse

Nye tal viser, at 1.508.000 amerikanere søgte om ar­bejds­løs­heds­un­der­støt­tel­se i sidste uge. I historisk perspektiv er der således fortsat enormt mange amerikaner, som hver eneste uge melder sig ind i ledighedskøen. Alene sidste uge svarer til mere end det dobbelte af de værste uger under finanskrisen, som kun kortvarigt rundede 650.000. Med dagens tilføjelse betyder det, at der over de forgangne 13 uger er løbet næsten 46 mio. ansøgninger om understøttelse gennem systemet.

Der er dog flere positive elementer at spore i dagens tal, som bidrager til den spæde optimisme. Først og fremmest falder det ugentlige antal tilmeldinger nu for 11. uge i streg. Dog kun marginalt i sidste uge, men det vidner alligevel om, at det hårdeste slag har fundet sted, om end slagene endnu ikke er ovre. I begyndelsen af coronakrisen bragede le­dig­heds­til­mel­din­ger­ne op og var i nærheden af 7 mio. om ugen i marts.

Samtidig ser vi, at antallet af fortsatte le­dig­heds­til­mel­din­ger er lavere end for en måneds tid siden. Antallet at fortsatte ledige lyder på 20,5 mio. personer. Det er et marginalt fald på 0,1 mio. i forhold til ugen forinden til trods for nye tilmeldinger i millionklassen. Fire uger forinden var antallet  tæt på 25 mio., hvilket tyder på, at der samtidig kommer personer i arbejde og som dermed melder sig ud af ledighedskøen. Tallene over fortsatte le­dig­heds­til­mel­din­ger dækker over forrige uge, mens nye le­dig­heds­til­mel­din­ger dækker sidste uge.

Meget tyder på, at den tidligere kraftige stigning i ar­bejds­løs­he­den i USA er bremset komplet op. Det er naturligvis yderst glædeligt. Men det betyder også, at det mest afgørende ikke bliver, hvor højt den kommer op herfra, men derimod i hvor lang tid den kommer til at være på det aktuelt høje niveau. I maj lød ar­bejds­løs­he­den på 13,3%, hvilket er dybt alarmerende og det højeste siden 1930’erne. Vi har en klar forventning, om den kommer til at bevæge sig pænt ned herfra, men det står ikke mejslet i sten. Kommer den til at fortsætte på det høje niveau i lang tid, så øger det risikoen for, at krisen bliver langvarig.

En markant risiko er en vedvarende høj arbejdsløshed er et langvarigt tilbageslag til pri­vat­for­bru­get og dermed økonomien. Med tanke på, at pri­vat­for­bru­get udgør næsten 70% af den amerikanske økonomi, så er det en af de afgørende elementer for, hvordan økonomien bevæger sig gennem krisen, og om den bliver kortvarig eller langvarig. Vi forventer det første og bibeholder optimismen, som dagens tal blot giver et ekstra skub til. Men vi fastholder fortsat en betydelig risiko for, at krisen kan ændre karakter og blive mere langvarig. Udover et privatforbrug i stampe, så risikerer en eventuel 2. smittebølge at være katastrofal for økonomien. Samtidig er et stort og ubesvaret spørgsmål, hvordan beskæftigelsen i de brancher, som hverken var først eller hårdest ramt, bliver påvirkede i den kommende tid. Tager vi et blik på den overraskende be­skæf­ti­gel­ses­stig­ning i maj på omkring 2,5 mio., så var der langtfra be­skæf­ti­gel­ses­frem­gang i samtlige brancher. Og det billede med den branchedelte be­skæf­ti­gel­ses­ud­vik­ling vil vi fortsætte med at se for en periode.

Tager vi de danske briller på, så er den amerikanske økonomi kun blevet yderligere interessant med årene. USA nærmer sig titlen som vores største eksportmarked, hvor de er i hælene på Tyskland, og omkring 80.000 danske jobs er tilknyttet eksporten til USA. Et vigtigt holdepunkt er dog, at en stor del af vores eksport til USA består af medicin, hvilken er mindre følsom overfor uro. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at vi til trods for den store me­di­ci­na­l­eks­port, forventer at se et mærkbart tilbageslag i eksporten og drøje periodevise hug over den kommende tid. Det vil holde den danske genopretning i kort snor.