ECB fastholder rente - kaster alligevel redningskranse som følge af Coronavirussen

ECB har netop meddelt, at de fastholder de pengepolitiske renter.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
ECB fastholder rekordlav rente

Den europæiske centralbank, ECB, har netop meddelt, at de fastholder de pengepolitiske renter. Dermed lyder indlånsrenten uændret på -0,50%. Derimod booster ECB ved blandt andet at opkøb med samlet set 120 mia. euro indtil udgangen af året samt øger adgang og vilkår for likviditet i det finansielle system i en tid med betydelig mar­kedsu­sik­ker­hed. Det sker for at imødekomme de økonomiske effekter af Coronavirussen.

Jeg er en smule overrasket over, at ECB ikke sænker renten. Ikke at det vil have særlig stor betydning, men jeg havde tvivlet på, at ECB ville stå tilbage som dem, der ikke sænkede. Og det gør de nu. Når det er sagt, så er det på mange måder glædelig læsning, at ECB smider andre redningskranse ud til økonomien, som unægtelig vil opleve en turbulent tid som følge af coronavirussen i den kommende tid. Det bliver nødvendigt.

ECBs redningskrans giver således selskab til de øvrige pengepolitiske lempelser, som vi den seneste tid har været vidne til fra blandt andet den amerikanske centralbank, FED. Finansministre og cen­tral­bank­che­fer for G7 havde i sidste uge krisemøde for, hvordan man kunne håndtere virusudbruddet, og vi har siden for alvor set handling bag ordene. Siden har blandt andet den amerikanske og britiske centralbank skåret en solid luns af renten. Om det er nok, tvivler jeg stærkt på, og der er derfor også mere i vente, hvilket markedet ligeledes venter. Også fra regeringer forventer vi, at der kommer yderligere økonomisk stimuli, hvilket i koordinering med den mere lempelige pengepolitik vil kunne imødekomme en del af den negative økonomiske effekt fra coronavirussen.

Markedet reagerer som skuffede ved initialt ved at sende aktiekurserne dybere ned på en i forvejen rød dag og renterne en spids op.

Vi er endnu så tidligt i stadiet, hvor der dagligt kommer ny viden til. Det er derfor også for tidligt at konkludere om, hvor stort det økonomiske stød bliver. Det vil igen også være afhængigt af tiltagen fra myndighedernes side, hvor vi er overbeviste om, at cen­tral­ban­ker­ne ikke er færdige med at lempe. Samtidig kommer der tiltag fra politikerne, hvor øjnene med danske briller i første omgang er rettet mod Fi­nans­mi­ni­ste­ri­et i Danmark kl. 16 om initiativer på det økonomiske område.

Relaterede artikler