Den tyske økonomi er hårdt ramt – men der er lys forude

Vi ser yderligere en dekobling mellem den nuværende og fremtidige situation.

Ingen spor af coronakrisen i konkurser - men lettelsens suk er alt for tidligt at drage

Nye tal viser, at ZEW-indekset, som giver en indikation for den tyske økonomi, viser en forværring i af den nuværende økonomisk situation og en forbedring i for­vent­nin­ger­ne til fremtiden. ZEW-indekset er en vurdering bestående af professionelle analytikeres bud på økonomien, og altså ikke en rundspørge blandt de individuelle virksomheder, som blandt andet PMI byder på. Indekset skal derfor ses som en indikation på den økonomiske situation, fremfor en faktisk vurdering.

Vi ser yderligere en dekobling mellem den nuværende og fremtidige situation som ganske enkelt får hver sin vej. Således forværres opfattelsen af den nuværende situation sammenlignet med sidste måned, mens optimismen omkring fremtiden stiger. Det vidner om hvor dybt det nuværende slag er til økonomien, men også om den iboende forventning om en kort tilbagegang.

Indekset for den aktuelle økonomiske situation falder fra -80,9 til -81,3. Markedet havde forventet en stigning til -69,5.

Det jeg særligt hæfter mig ved, er analytikernes forventning til fremtiden. Indekset stiger langt mere end ventet fra 59,3 til 71,5 – hvor markedet havde forventet et lille fald til 55,8. Det er en forventning vi deler, og den optimisme skyldes blandt andet den massive europæiske hjælpepakke på 750 mia. euro og en historisk lempelig pengepolitik.

Vi er optimistiske på den tyske økonomi, men der er også flere iboende risici, som vi ikke kan ignorere. Coronakrisen kom på dårligt tidspunkt for den tyske økonomi, der op til krisen indtræden havde økonomien stået mere eller mindre stille i et år. Den tyske økonomi var med andre ord mere sårbar end den danske, og siden krisen er det tyske BNP faldet med næsten 12 procent.

Vi kan heller ignorer den iboende risiko for nye smittebølger og nedlukninger, som vi allerede har set glimt af flere steder i Europa. En i forvejen skrøbelig økonomi, og en usikker fremtid betyder, at der samlet set er en risiko for, at den tyske økonomi ender i længerevarende recession.

Set med danske øjne er udviklingen i den tyske økonomi dybt interessant. Tyskland er vores største handelspartner, og omkring 115.000 danske jobs er relateret til den tyske eksport. Derved er det bestemt ikke uvæsentlig for dansk økonomi hvordan Tyskland kommer igennem krisen.  Vi har en mindre konjunk­tur­føl­som eksport, med fokus på medicin og vindmøller, men ender vores største han­dels­part­ne­re i en længerevarende recession vil det også kunne mærkes herhjemme.

Relaterede artikler