Den økonomiske genåbning kan ses på humøret i de europæiske virksomheder

Netop of­fent­lig­gjor­te PMI-indeks for eurozonen, som er et udtryk for ind­købs­che­fer­nes vurdering af den økonomiske situation, stiger i juli til 54,8 fra 48,5 i juni. Det er væsentligt højere end de forventede 51,1. Siden Coronakrisens indtræden er det således den første måned, hvor virksomhederne melder om fremgang i aktiviteten i forhold til måneden før. Et indeks under 50 betyder økonomisk tilbagegang i forhold til måneden før, mens en værdi over 50 betyder økonomisk fremgang.

At den økonomiske aktivitet nu er vendt til fremgang, er bestemt godt nyt, men virkeligheden er nok endnu bedre. Der er ingen tvivl om, at europæisk økonomi er blevet ramt af en voldsom tilbagegang med en Coronakrise i rivende fart. Men at den økonomiske aktivitet faldt til og med juni er jeg personlig skeptisk overfor, eftersom flere økonomier påbegyndte genåbningen allerede i maj. Netop krisens karakter betyder, at jeg er mere skeptisk overfor PMI-tallene end normalt.

Der står genåbning på menuen flere steder og ikke længere nedlukning. De mange måneder hvor PMI indikerede tilbagegang kan skyldes en iboende negativ følelse hos ind­købs­che­fer­ne. Vi skal huske på, at de hverken skal fremvise budgetter eller resultater, men at der alene er tale om den individuelle indkøbschefs ma­ve­for­nem­mel­se. Normalt kan det give en præcis og hurtig retningspil for økonomien, men i disse obskure tider med så store månedlige ak­ti­vi­tets­skift er der risiko for, at de ikke svarer efter hensigten, hvor de i stedet svarer, hvordan det overordnet set går i virksomheden fremfor blot den seneste måneds udvikling. Sædvanligvis har PMI-indekset en mærkbar tyngde blandt økonomiske nøgletal, men jeg vil appellere til, at det her tal skal tolkes varsomt i øjeblikket.

Både ser­vi­ce­sek­to­ren og industrien stiger mærkbart og mere en forventet. Indenfor service lyder PMI-læsningen på 55,1 mod 48,3 i sidste måned, mens industrien banker op i 51,1 mod 47,4. Det er en god nyhed, at den økonomiske fremgang både kan ses i ser­vi­ce­sek­to­ren og industrien, som også begge overgår markedets forventninger der lå på henholdsvis 50,1 og 51 for industrien og ser­vi­ce­sek­to­ren.

Der er dog malurt i bægeret, da vi flere steder i Europa har set antallet af smittede stige, og i visse lande er man ligefrem begyndt at genindføre restriktioner. Det vidner netop om den massive risiko der i øjeblikket, og hvorfor man skal være varsom – da risikoen for en anden smittebølge bestemt er til stede.

Ser vi fremad, er der dog også grund til optimisme. EU blev mandag enige om en aftale, der over de næste år vil sende 750 mia. euro ud i økonomien. Det er rigtig mange penge, og bestemt noget der vil kunne mærkes. Dertil er økonomierne i dag bedre forberedt såfremt vi skulle se ind i en anden bølge af Coronavirussen. Det giver mig mere ro i maven, at vi ikke vil være lige så uforberedte, hvis vi ser ind i en anden bølge.

Den økonomiske aktivitet er på vej tilbage i Europa, og det er godt nyt for dansk økonomi, da vi er dybt afhængige af, hvordan det går udenfor landets grænser. Vi har i Danmark en mindre følsom eksport, men vi vil unægteligt blive påvirket hvis den europæiske økonomi forbliver i dvale, og i et ikke uvæsentligt omfang. Er eurozonen længere tid om genopretning, vil være med til at holde den danske vækst i kort snor. Isolerer vi dansk eksport til europæisk økonomi, så går mere end 50 procent af den danske eksport til EU. Det betyder, at den danske eksport til EU beskæftiger omkring 460.000 danske jobs, hvoraf en del af dem vil være i risikozonen, hvis europæisk økonomi slår ud i en langvarig recession.