Corona banker europæisk virksomhedstillid ned på laveste nogensinde

PMI-indeksne for eurozonen er ekstremt dyster læsning - også for Danmark.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Rentefald sender antallet af lånetilbud i vejret i ellers normalt stille februar

Netop of­fent­lig­gjor­te PMI-indeks for eurozonen er ekstremt dyster læsning - også for Danmark. PMI for eurozonen, som er et udtryk for ind­købs­che­fer­nes vurdering af den økonomiske situation, dykker i marts til det laveste nogensinde målt og lavere end under finanskrisen. I marts falder indekset således til 31,4 mod 51,6 i februar.

Især ser­vi­ce­sek­to­ren står for skud blandt ind­købs­che­fer­nes vurdering. Her banker tilliden ned på 28,4 mod 52,6 i februar. Industrien falder også væsentligt, men ikke så meget som forventet. Her lyder den på 44,8 mod 49,2 før. Dermed ser det ikke overraskende ud til, at det i særdeleshed er ser­vi­ce­sek­to­ren, som er ramt af Coronavirussen, selvom ingen går fri. I dag er også offentliggjort lan­de­spe­ci­fik­ke tal for Tyskland og Frankrig, og her er udviklingen helt den samme. I Frankrig dykker PMI-indekset til det laveste nogensinde målt, mens det i Tyskland så godt som tangerer bunden i forbindelse med finanskrisen.

Dagens tal bekræfter billedet af en europæisk økonomi, som drøner mod dyb recession i takt med Cor­o­navirus­sens indtog. Vi har aldrig før set indekset falde med så høj en fart, og det vidner om, hvilken hastighed det økonomiske slag får. Virussens økonomiske hærgen er nærmest af ts­u­na­mi­ka­rak­ter, og får den ellers stigende optimisme i efteråret til at ligne et meget lille bølgeskvulp. Skal jeg alligevel finde et lille lysglimt i den aktuelle mørke situation, så er det, at man fra myndighedernes side af har været lynhurtige med tiltag for at inddæmme de økonomiske konsekvenser. Det vil bidrage til en hurtigere genopretning, når vi kommer på den anden side.

Fra EU's side er man blevet enige om for en periode at se bort fra de bud­get­be­græns­nin­ger, som Vækst- og Sta­bi­li­tetspag­ten ellers tilsiger. Det betyder dog langt fra, at pagten er sløjfet, men det giver for en periode nogle helt andre og større muskler for fi­nans­po­li­tik­ken at spille med i forsøget på at inddæmme de mærkbare økonomiske konsekvenser af Corona samt hurtigere at få økonomien på rette kurs igen. Samtidig har ECB kastet en massiv pengepolitisk redningskrans ud, hvor man blandt andet har lanceret et nyt opkøbsprogram målrettet Corona. Sammenlagt med øvrige opkøb, så vil man købe værdipapirer for mere end 1 billion euro i den resterende del af 2020. Det er af en betragtelig størrelse og er ikke tidligere set i det omfang på så kort tid.

Varsler udenlandsk tungt slag for dansk økonomi

En europæisk økonomi i betydelig afmatning vil også smitte af på Danmark. Danmark er som lille åben økonomi i høj grad påvirket af udviklingen på de internationale markeder, og Coronavirussen er en global udfordring – både af sundhedsmæssig og økonomisk karakter. Isolerer vi dansk eksport til europæisk økonomi, så går mere end 50% af den danske eksport til EU. Med store dele af EU lukket ned, må vi forvente et massivt fald i eksporten over den kommende periode. Den danske eksport til EU beskæftiger mere end 400.000 danske jobs, hvoraf en del af dem vil være i risikozonen, hvis europæisk økonomi slår ud i en længerevarende recession.

Vi har allerede set, hvordan Coronavirussen på meget kort tid har vendt en solid dansk økonomi med rekordhøj beskæftigelse til recession med stigende ledighed i en hurtigere hastighed end under den finansielle krise. Vi står således midt i recessionen med et markant slag til dansk økonomi, men vi håber og tror på, at recessionen bliver kortvarig. Økonomien stod inden slaget med begge fødder solidt plantet i jorden, og samtidig bidrager myn­dig­heds­til­tag til, at så få virksomheder som muligt må dreje nøglen om, og at så få lønmodtagere som muligt mister deres arbejde. Når det er sagt, så er vi afhængige af, hvordan den øvrige del af verden, herunder EU, kommer gennem Coronakrisen.

Relaterede artikler