Gå til indhold PrivatErhvervDigital signering Gå til navigation
860.000 nye arbejdsløse i USA

860.000 nye arbejdsløse i USA

17. september 2020
Gå til nyhedsoversigt

Netop offentliggjorte tal fra USA viser, at 860.000 amerikanere meldte sig arbejdsløse i sidste uge. Det er til den lettere skuffende side, eftersom der var ventet 850.000 ansøgninger. I det store billede er der fortsat tale om et enormt højt antal arbejdsløshedstilmeldinger, som end ikke de voldsomste uger under finanskrisen kunne måle sig med, hvilke aldrig nåede op over 700.000 personer om ugen. I begyndelsen af coronakrisen nåede det ugentlige antal nytilmeldinger til imidlertid næsten op på 7 mio.

Jeg synes ikke, at de her tal smager særlig godt, og det er en skrøbelig drejning genopretningen har taget på det seneste. Der er alvorlige tegn på, at der er sket en opbremsning i den fremgang på arbejdsmarkedet, som vi ellers har kunne glæde os over de seneste fire måneder. Det er bekymrende. Så man skal virkelig passe på med ikke stirre sig blind på det lavere antal i dag end i starten af krisen, fordi vi taler altså om et fortsat ekstremt højt antal personer. Samtidig ser vi, at mange også tilmelder sig den særligt etablerede arbejdsløshedsunderstøttelse i forbindelse med coronakrisen.

I dag er også offentliggjort tal for personer, som melder sig som fortsat ledige. Her falder antallet med næsten 1 mio. personer. Det er i sig selv rigtig gode nyheder, hvor antallet nu lyder på godt 12,6 mio. mod 13,5 ugen før. Men også her kommer den særligt etablerede pandemiunderstøttelse som malurten i bægeret. Tallene over fortsatte ledighedstilmeldinger dækker over forrige uge, mens nye ledighedstilmeldinger dækker sidste uge.

Ved udgangen af august lød arbejdsløsheden op 8,4%,og selvom det er mærkbart lavere end de 14,7%, som den toppede med i april, så er den fortsat alarmerende høj. Bider den høje arbejdsløshed sig fast, vil det sætte dybe spor på privatforbruget og øge risikoen markant for et mere langvarigt tilbageslag til amerikansk økonomi. Netop privatforbruget står for næsten 70% af den amerikanske økonomi og var med længder den største drivfaktor bag dykket i BNP i 2. kvartal.

Der mangler nyt krudt tilden amerikanske økonomi, og derfor er det også nødvendigt, at man fra politisk side når til enighed om den næste hjælpepakke. Uret tikker både med den høje arbejdsløshed, som ikke må bide sig fast, og med et forestående præsidentvalg og valgkamp, som naturligt vil tage fokus og tid væk fra forhandlingerne, hvis ikke man når til enighed inden. Selvom retningen helt overordnet peger på genopretning, så har genopretningen mistet en stor del af sit momentum, og jeg havde gerne set den gå endnu stærkere. Særligt smittespredningen i juni og juli med nye stedvise nedlukninger ser vi som afgørende for, at bremsen igen er trukket for amerikansk økonomi.

USA har fået en mere direkte betydning for dansk økonomi. De senere år er eksporten til USA steget mærkbart, og det betyder i dag, at vores eksport til USA nærmer sig titlen som vores største eksportmarked. En stor del af eksporten til USA består dog af medicin, hvilket er mindre følsom overfor uro, men vi er langt fra afskærmet for, hvad der foregår på den anden side af Atlanten. Eksporten er og bliver en risikofaktor for dansk økonomi over den kommende tid.