Gå til indhold PrivatErhvervUnderskriftsrum Gå til navigation
Det er ikke ufarligt at lempe pengepolitikken yderligere

Det er ikke ufarligt at lempe pengepolitikken yderligere

26. juli 2019
Gå til nyhedsoversigt

Det er ikke ufarligt at lempe pengepolitikken yderligere

Torsdag den 25. juli holder/holdt Den Europæiske Centralbank, ECB, rentemøde. Udfaldet af mødet er ukendt i skrivende stund, men forventningen er, at ECB annoncerer nye lempelser af pengepolitikken i eurozonen.

I det følgende skal argumenteres for, at det er svært at se behovet for nye lempelser af pengepolitikken, og at lempelserne øger risikoen for opbygning af prisbobler på finansmarkedet.

Blandt de forventede lempelser er en genoptagelse af opkøbene af obligationer, som ellers blev faset ud ved årsskiftet. Obligationsopkøbene virker populært sagt på økonomien på samme måde, som hvis seddelpressen rullede hurtigere. Mindre sandsynligt er det, at ECB beslutter sig for sænkning af deres ledende pengepolitiske renter her-og-nu, om end de kan antyde, at en rentesænkning kan komme senere. Pengemarkedsrenterne fortæller, at finansmarkedet forventer en nedsættelse af ECB’s indlånsrente 10 bp til -0,50 pct. til september. Indlånsrenten er den rente, som bankerne betaler til ECB for at få lov til at sætte overskudslikviditet ind på en indlånskonto.

Den forventede lempelse af ECB’s pengepolitik kommer oven i, at den amerikanske centralbank, Fed, også forventes at lempe deres pengepolitik på deres kommende rentemøde den 31. juli.

De forventede lempelser er allerede inddiskonteret i obligationsrenterne.

Men spørgsmålet er, hvad nye pengepolitiske lempelser skal gøre godt for? Det er i hvert fald svært at se behovet ud fra den aktuelle økonomi i eurozonen og i USA. Væksttempoet er ganske vist aftaget i forhold til de foregående års ekstraordinært høje niveau, men forventes holde sig omkring landenes langsigtede væksttempo. Inflationen er også steget i forhold til for få år siden, men dog uden at nå op på centralbankernes ønskede niveauer.

Det væsentligste argument for yderligere pengepolitiske lempelser kunne være et ønske om at stabilisere stemningen blandt forbrugerne og i erhvervslivet, hvor usikkerheden om fremtiden er steget som følge af handelskonflikten mellem USA og Kina (og potentielt også mellem USA og EU). Handelskonflikten har fået verdenshandlen til at bremse op, hvilket rammer en eksportorienteret økonomi som den tyske særlig hårdt. Faktisk kan det ikke udelukkes, at der har været minusvækst i Tyskland i andet kvartal. BNP-tallet udsendes 14. august.

Konsekvensen af udsigten til yderligere lempelse af pengepolitikken har været, at kurserne på stort set alle finansielle aktiver er steget: Bitcoin, guld, aktier, virksomhedsobligationer, sydeuropæiske statsobligationer – stort set alt er steget i kurs i år på grund af pengerigeligheden i det finanskredsløbet. Jagten på afkast presser investorerne stadig længere ud i risiko. Det er usundt, og det øger risikoen for, at der opstår prisbobler, som desværre er vanskelige at identificere, før boblen er bristet.

For investorerne er alt godt – indtil videre – fordi formuerne fortsætter med at vokse for dem, der har værdipapirer eller ejerbolig. Dertil kommer, at låntagere kan nyde godt af rekordlave lånerenter. Alligevel er det svært at se behovet for at stimulere endnu mere via pengepolitikken. Øges privatforbruget og erhvervsinvesteringerne, fordi renten falder yderligere? Næppe.

Artiklen er bragt på finans.dk den 24. juli