Gå til indhold PrivatErhvervUnderskriftsrum Gå til navigation
Blot et meget lille kosmetisk løft i PMI for eurozonen

Blot et meget lille kosmetisk løft i PMI for eurozonen

24. oktober 2019
Gå til nyhedsoversigt

Humøret hos virksomhederne i eurozonen får et marginalt løft. Løftet er i den helt minimale ende med en stigning til 50,2 i oktober mod 50,1 i september. Dagens tal var tilmed forventet en tand højere. Dagens marginale stigning i PMI er således blot et meget lille kosmetisk løft, og under makeup’en gemmer sig mindre pæne konturer, hvor fransk jubel modsvares af tysk pessimisme. I Frankrig overrasker PMI således på positivsiden for både industri og service, mens der er skuffelse at spore i Tyskland i begge sektorer.

Retter vi fokus mod Tyskland, så har man i industrisektoren svært ved at slippe af med den negative stemning, hvor man roder rundt omkring 42, hvilket er laveste niveau siden finanskrisen, og frygten er, at det smitter af på servicesektoren. Vi er ikke helt der endnu, men der er i dagens tal tegn på, at vi nærmer os. Således skuffer service-PMI i Tyskland, som kommer ind på 51,2 mod forventet 52. Blandt andet nye ordrer trækker ned og befinder sig på sit laveste siden 2013. Samtidig beretter virksomhederne indenfor både industri og service i Tyskland om neddrosling for beskæftigelsen, hvilket bekræfter den aftagende fart på arbejdsmarkedet. Ser man på forventningerne til fremtiden, er det heller ikke præget af jubeloptimisme.

Intakt risikobillede for dansk økonomi

Humøret og vækstsignalerne for euroområdet er særdeles interessante for dansk økonomi, da mere end halvdelen af vores eksport går til EU, og 440.000 jobs i Danmark er relateret til EU-eksporten.

Eksporten er en væsentlig vækstmotor for dansk økonomi og den aktuelt største bidragsyder til den pæne vækst. Der er derfor god grund til at holde øje med PMI-tallet for eurozonen gennem danske briller, som med dagens tal virker som uændret, men med malurt i bægeret fra Tyskland. Opsvinget herhjemme er vel at mærke ganske robust, men selvom vores eksport er mindre konjunkturfølsom, så bliver det umådeligt svært at fastholde væksten, hvis økonomien i de lande, vi er tæt forbundne med, for alvor bremser op. Og det er der tegn på med en tysk økonomi, som ser ud til at vade direkte ind i en recession.

Vi er generelt optimistiske på dansk økonomis vegne, men opmærksomhedspunkterne uden for landets grænser er intakte. Handelskrigen tynger humøret i den globale økonomi, Brexit er i limbo, og markederne har svært ved at slippe frygten for recession. Set med danske øjne er der tilmed svage tegn på, at den